Psykolog til unge med psykiske udfordringer

Er du ung og har det svært? Oplever du lavt selvværd, angst, stress eller tristhed? Hos mig kan du få professionel støtte til at håndtere de psykiske udfordringer, der fylder i din hverdag. Jeg tilbyder et trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen arbejder på at skabe mere ro, styrke og glæde i dit liv.

Book tid til en uforpligtende telefonisk forsamtale

Hvad søger unge typisk hjælp til?

Mange unge og deres forældre søger psykologhjælp til:

  • Lavt selvværd hos unge – følelsen af ikke at være god nok eller hele tiden at sammenligne sig med andre.
  • Angst hos unge – fx social angst, præstationsangst eller generaliseret angst.
  • Depression hos unge – tristhed, manglende energi og håbløshed.
  • Stress og skolepres – fx eksamensangst, manglende motivation eller følelsen af ikke at slå til.

Det kan være svært at sætte ord på, præcis hvad der er galt – men følelsen af, at noget ikke føles rigtigt, er ofte nok til at starte et samtaleforløb.

Hvordan foregår et samtaleforløb hos psykolog?

Hos mig foregår samtalerne i et tempo og en form, der passer til dig. Vi arbejder både med at forstå de mønstre, du har i måden, du forholder dig til dig selv og dine følelser – og med konkrete redskaber, der kan hjælpe dig med fx at håndtere angst, negative tanker og stress i hverdagen. Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil arbejde med – det finder vi ud af sammen.

Psykologhjælp til sociale udfordringer og forventningspres

Mange unge oplever, at relationer til venner, familie eller kærester er svære – eller at de føler sig forkerte, utilstrækkelige eller stressede af omgivelsernes (og egne) forventninger. Samtalerne kan hjælpe dig med at forstå, hvad der påvirker dig, og hvordan du kan finde ro og stå stærkere i dig selv. Du får støtte til at finde dine egne værdier og træffe beslutninger, der giver mening for dig.

Søger du en psykolog til unge?

Hvis du leder efter en psykolog til unge i København , eller hvis du som forælder søger en psykolog til dit teenagebarn, er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg har stor erfaring med at hjælpe unge mellem 13 og 25 år, der kæmper med lavt selvværd, angst, stress og mistrivsel.