Priser
Dobbeltsession:
Forløbet begynder ofte bedst med en dobbeltsession, da det giver god tid til, at du kan fortælle om det, du står i, og vi kan skabe et trygt udgangspunkt for samarbejdet. En dobbeltsession giver os ro til både at afdække relevante temaer og begynde den første afklarende indsats uden at skulle skynde os.
1 t 40 min. | 2400 kroner
Enkeltsession:
Det er helt i orden at starte med en enkeltsession. Du er altid velkommen til at tage tingene i dit eget tempo. Vi når måske ikke helt så meget første gang, men vi tager udgangspunkt i det, der fylder mest for dig lige nu, og planlægger det videre forløb sammen.
50 min. | 1200 kroner
En opfølgende session varer 50 minutter og bygger videre på det, vi tidligere har talt om. Her arbejder vi med de temaer, du har med dig, og tilpasser forløbet løbende ud fra dine behov, mål og eventuelle forandringer siden sidst.
50 min. | 1200 kroner
Dobbeltsession:
Par- og familiesamtaler bookes som udgangspunkt som dobbeltsessioner. Når flere personer deltager, er der behov for ekstra tid til, at alle kan komme til orde, og for at skabe en fælles forståelse af de udfordringer, der fylder. En dobbeltsession giver bedre rammer for at arbejde konstruktivt med relationen og sikre, at samtalen bliver meningsfuld for alle parter.
1 t 40 min. | 2800 kroner
Enkeltsession:
Det er muligt at booke en enkeltsession til par- eller familiesamtale, men vær opmærksom på, at tiden ofte kan føles knap, når flere personer deltager. Vi vil fokusere på det mest presserende og skabe et overblik over situationen, men det kan være nødvendigt med yderligere samtaler for at arbejde mere i dybden.
50 min. | 1400 kroner
Et Cool Kids / Chilled-forløb hos mig består af:
- 10 individuelle sessioner med barnet eller den unge (og forældrene, hvor relevant)
- Screening og forsamtale inden opstart
- Undervisningsmateriale i form af arbejdsbog/hæfte
Forløbet tilpasses den enkelte familie og kan opstartes løbende – når det passer jer.
Læs mere om forløbet her
Priser
Screening | 700 kroner
Forsamtale – enkeltsession (50 min) | 1.400
kroner
Forsamtale – dobbelssession (1 t 40 min) | 2.800
kroner
Individuel session | 1200 kroner
Familiesession | 1400 kroner
Materiale / arbejdsbog
| 160 kr pr. stk
Fx. udtalelser, statusattester, redegørelser, tests, el. lign.
Pr. påbegyndt time| 1200 kroner
Afbud skal meldes senest 48 timer før den aftalte tid. Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves fuldt honorar.
Læs mere her
Book tid til en uforpligtende telefonisk forsamtale
Ofte stillede spørgsmål
Mange klienter har i dag mulighed for at få dækket samtaler hos psykolog gennem deres sundhedsforsikring – enten via deres arbejdsplads eller som en privat tegnet forsikring. Hvis du har en sundhedsforsikring, er det meget muligt, at du kan bruge den til at få samtaler hos mig.
Det kræver typisk blot, at du kontakter dit forsikringsselskab og får en bevilling, der dækker et antal samtaler. Nogle selskaber dækker hele forløbet, andre dækker en række samtaler, som eventuelt kan forlænges efter behov. De fleste selskaber kræver ikke henvisning fra lægen, og du har som regel mulighed for selv at vælge en autoriseret psykolog – som mig – der opfylder selskabets krav.
Når du har fået en bevilling fra dit forsikringsselskab, sender du den til mig, og vi aftaler tid til første samtale. Det er forskelligt, om forsikringsselskabet betaler direkte til mig, eller om du selv betaler og får beløbet refunderet – dette fremgår af din bevilling, og du kan altid spørge dit selskab, hvordan det foregår i netop dit tilfælde.
Jeg samarbejder med en lang række selskaber. Er du i tvivl, om jeg kan tage imod din bevilling, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Har du spørgsmål til, hvordan du bruger din sundhedsforsikring til samtaleforløb hos mig, er du altid velkommen til at skrive eller ringe – jeg hjælper dig gerne med at finde ud af det.
Forløb gennem Tryg
Jeg er en del af TRYG Behandlerordning, hvilket betyder, at du som kunde i Tryg kan få dækket samtaler hos mig. Når du har fået en bevilling fra Tryg, vil du kunne booke tid direkte i min kalender gennem Trygs bookingsystem. Det gør det nemt og hurtigt at komme i gang. Kontakt Tryg for at høre, om din ordning dækker samtaler hos mig, og hvordan du booker din første tid.
Som autoriseret psykolog tilbyder jeg tilskud til samtaler for dig, der er medlem af Sygeforsikring “danmark”. Jeg sørger for at indberette dine samtaler automatisk, så du ikke skal gøre andet end at holde øje med, at tilskuddet bliver udbetalt til din konto.
For at få tilskud kræver “danmark”, at samtalerne falder inden for en af de anerkendte henvisningsårsager – f.eks. angst, depression, sorg, belastningsreaktioner eller lignende. Du behøver dog ikke en lægehenvisning; det er tilstrækkeligt, at problemstillingen falder inden for rammerne.
Tilskuddet afhænger af din alder:
- 18–25 år: 450 kr pr. samtale (gruppe 1, 2 eller 5)
- 25 år og op: 300 kr pr. samtale (gruppe 1, 2 eller 5)
- Under 18 år: ca. 300 kr pr. samtale (gruppe 1, 2 eller 5)
Du kan læse mere om betingelserne for tilskud og hvilke problemstillinger, der er omfattet, på sygeforsikring.dk.
Jeg er autoriseret psykolog, men jeg har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring. Det betyder, at du ikke kan bruge en henvisning fra din praktiserende læge hos mig.
Hvis du har en henvisning og ønsker tilskud via den offentlige sygesikring, skal du finde en psykolog, der har ydernummer. Du kan finde en opdateret liste over psykologer med ydernummer på www.sundhed.dk, hvor du også kan se, hvilke psykologer der aktuelt har åbent for nye klienter.
Alternativt kan du:
- Bruge din sundhedsforsikring, hvis du har en (privat eller via arbejde)
- Få tilskud via Sygeforsikring “danmark”, hvis du er aktivt medlem og opfylder betingelserne
- Betale for forløbet som selvbetaler
Har du spørgsmål til dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte mig – jeg hjælper gerne med at afklare, hvad der kan lade sig gøre.
Et forløb starter typisk med en indledende samtale, hvor vi taler om, hvad du gerne vil have hjælp til. Her får du også mulighed for at mærke, om jeg er den rette psykolog for dig. Du er altid velkommen til en gratis telefonisk forsamtale først.
Det er meget individuelt. Nogle kommer 3–5 gange, andre har glæde af et længere forløb. Vi evaluerer løbende og tilpasser forløbet efter dine behov.
Du behøver ikke en diagnose for at gå til psykolog. Jeg hjælper bl.a. med angst, stress, lavt selvværd, relationelle problemer, sorg, livskriser og personlig udvikling. Udgangspunktet er, at du oplever noget er svært – så finder vi vej sammen.
Vi taler om dét, der fylder hos dig. Nogle gange arbejder vi med konkrete redskaber, men ofte er det refleksionen, relationen og din proces, der er i fokus. Samtalerne foregår i trygge og rolige rammer på min klinik.
Nej, du skal blot møde op som dig selv. Du behøver ikke have “styr på det hele”. Hvis du har lyst, kan du overveje, hvad du håber at få ud af samtalerne – men det er helt okay at være i tvivl. Vi starter der, hvor du er.
Betaling foregår som bankoverførsel. Mærk meget gerne overførslen med dit fulde navn under “besked til modtager” eller “reference”.
Virksomhedskontooplysninger:
Reg.-nr.: 5444
Konto-nr.: 0254530
Bank: Arbejdernes Landsbank
Du kan læse min afbudspolitik her. Husk at melde afbud senest 24 timer før aftalen for at undgå betaling for den reserverede tid.