Ved en telefonisk forsamtale kan du stille spørgsmål, høre mere om, hvordan jeg arbejder, og mærke efter, om det føles som et godt match.

Ved en telefonisk forsamtale kan du stille spørgsmål, høre mere om, hvordan jeg arbejder, og mærke efter, om det føles som et godt match.

Ved en telefonisk forsamtale kan du stille spørgsmål, høre mere om, hvordan jeg arbejder, og mærke efter, om det føles som et godt match.

Mange unge og deres forældre søger psykologhjælp til:

• Lavt selvværd hos unge – følelsen af ikke at være god nok eller hele tiden at sammenligne sig med andre.
• Angst hos unge – fx social angst, præstationsangst eller generaliseret angst.
• Depression hos unge – tristhed, manglende energi og håbløshed.
• Stress og skolepres – fx eksamensangst, manglende motivation eller følelsen af ikke at slå til.

Det kan være svært at sætte ord på, præcis hvad der er galt – men følelsen af, at noget ikke føles rigtigt, er ofte nok til at starte et samtaleforløb.

Hos mig foregår samtalerne i et tempo og en form, der passer til dig. Vi arbejder både med at forstå de mønstre, du har i måden, du forholder dig til dig selv og dine følelser – og med konkrete redskaber, der kan hjælpe dig med fx at håndtere angst, negative tanker og stress i hverdagen. Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil arbejde med – det finder vi ud af sammen.

Mange unge oplever, at relationer til venner, familie eller kærester er svære – eller at de føler sig forkerte, utilstrækkelige eller stressede af omgivelsernes (og egne) forventninger. Samtalerne kan hjælpe dig med at forstå, hvad der påvirker dig, og hvordan du kan finde ro og stå stærkere i dig selv. Du får støtte til at finde dine egne værdier og træffe beslutninger, der giver mening for dig.

Hvis du leder efter en psykolog til unge i København , eller hvis du som forælder søger en psykolog til dit teenagebarn, er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg har stor erfaring med at hjælpe unge mellem 13 og 25 år, der kæmper med lavt selvværd, angst, stress og mistrivsel.

Det er helt almindeligt at opleve følelsesmæssige udsving i overgangen til forældreskab – også voldsomme af slagsen. Måske har du svært ved at sove, græder mere end normalt, eller føler dig konstant på vagt. Måske føler du dig langt væk fra din partner, dit barn – eller dig selv. Det kan være tegn på en efterfødselsdepression eller efterfødselsreaktion, og det kan føles skræmmende at tale højt om. I mit terapeutiske rum kan vi undersøge det trygt og nænsomt sammen – uden fordømmelse, men med nysgerrighed og omsorg.

Selv en ønsket graviditet kan vække tvivl og uro. Mange oplever graviditetsangst, bekymringer om barnets helbred, fødslen, egen præstation som forælder – eller følelsesmæssige reaktioner, der virker ude af proportion. Det kan føles ensomt og overvældende. Jeg tilbyder samtaler, hvor du kan få støtte til at forstå og rumme dine reaktioner. Vi arbejder med det, der ligger bag bekymringerne, og finder en vej til større ro og forankring i dig selv.

Mange kvinder oplever, at moderskabet ryster deres identitet. Du kan stå med følelsen af at have mistet dig selv, savne dit gamle liv eller have svært ved at finde glæde i hverdagen – selvom du elsker dit barn. Måske kæmper du med skyldfølelse, skam eller følelsen af at være “forkert”. Samtalerne kan hjælpe dig med at få perspektiv, afklare dine behov og styrke forbindelsen til både dig selv og dit barn.

Uanset om du er gravid, nybagt forælder eller stadig venter på, at det lykkes – så kan følelserne fylde mere, end du havde forestillet dig. Måske mærker du bekymringer, tristhed, angst eller følelsen af at være overvældet. Måske genkender du dig selv i noget af det, du har læst her – eller måske er du bare i tvivl om, hvad der sker i dig.

Hos mig får du et trygt og roligt rum, hvor du kan dele det, der er svært – og få støtte til at forstå det. Samtalerne tager udgangspunkt i dig og dine oplevelser. Vi undersøger sammen, hvad dine reaktioner prøver at fortælle, og hvad du har brug for for at finde mere ro, nærvær og styrke i dig selv.

Ja, det er helt normalt at opleve følelsesmæssige udsving efter fødslen. Mange kvinder oplever det, der kaldes “baby blues” – en kortvarig periode med tristhed og grådlabilitet. Men hvis disse følelser varer ved i mere end to uger, kan det være tegn på en efterfødselsreaktion eller en fødselsdepression.

Ja. De fleste kvinder oplever følelsesmæssige udsving efter fødslen – det, man ofte kalder “baby blues”. Men når uroen, tristheden eller tomheden ikke slipper taget – eller vokser – kan det være tegn på en efterfødselsreaktion eller en efterfødselsdepression.

Det kan være svært at kende forskel på hvad der er normalt, og når de svære følelser fylder for meget – især når det hele er nyt, og man er udmattet. Men hvis du gennem længere tid oplever:

• Svært ved at mærke glæde
• Følelse af utilstrækkelighed eller håbløshed
• Manglende lyst til kontakt med andre
• At du trækker dig, græder uden at forstå hvorfor, eller bliver mere irritabel

…så kan det være tegn på en depression efter fødslen – eller på, at du er overbelastet følelsesmæssigt.
Du behøver ikke have en diagnose for at få støtte. Det vigtige er, hvordan du har det.

Typiske symptomer på en efterfødselsdepression kan være:

• Nedtrykthed, tristhed, gråd eller følelsesløshed
• Søvnbesvær, selv når barnet sover
• Manglende energi og motivation
• Skyldfølelse, selvkritik eller følelsen af at være en dårlig mor
• Svært ved at knytte sig til barnet
• Angst, uro eller panikfølelser

Hvis du oplever flere af disse symptomer dagligt i mere end to uger, kan det være en god idé at søge professionel hjælp.

Når du kommer til samtale hos mig, starter vi med det, der fylder mest. Det er ikke meningen, at du skal have svarene på forhånd – det vigtigste er, at du ikke behøver stå alene med det, du oplever.

Mange kvinder, der rammes af en efterfødselsreaktion, kommer til at behandle sig selv hårdt. Måske mærker du en indre stemme, der siger, at du burde klare det bedre, være stærkere, tage dig sammen. Det er ofte ikke noget, vi vælger bevidst – men noget vi har lært tidligere i livet, som en måde at beskytte os selv på.

I samtalerne arbejder vi med at få øje på de mønstre, du måske er fanget i, og som spænder ben for at du kan møde dig selv med omsorg og forståelse. Det handler ikke om at finde fejl, men om at skabe kontakt til det i dig, der har brug for ro, støtte og plads.

Vi undersøger, hvad dine reaktioner prøver at fortælle, og hvad der kan hjælpe dig til at genfinde balancen – både i dig selv og i relationen til dit barn. Behandlingen foregår i dit tempo, og du vil ikke blive presset til at sige mere, end du er klar til. Det handler om at finde en vej, der giver mening for dig – og som du kan bære med dig videre.

Du er også velkommen til at tage din baby med til samtalerne. Der er plads til både dig og dit barn, og vi tager hensyn til de behov, der naturligt følger med i den første tid.

Ja, det er vigtigt at være opmærksom på, at fædre også kan opleve efterfødselsreaktioner. Symptomerne kan være anderledes end hos mødre og kan inkludere irritabilitet, tilbagetrækning, søvnproblemer og følelsesmæssig afstand. Det er vigtigt, at begge forældre får den støtte, de har brug for i overgangen til forældreskabet.

Hvis du genkender dig selv i noget af det, du har læst her, er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg tilbyder et trygt og fortroligt rum, hvor du kan dele dine tanker og følelser uden frygt for at blive dømt. Sammen kan vi arbejde på at forstå dine reaktioner og finde veje til at genoprette din trivsel og glæde i moderskabet.

Ja. Mange gravide oplever en øget sårbarhed og sensitivitet i løbet af graviditeten. Det er en stor omstilling – både fysisk, psykisk og følelsesmæssigt. Bekymringer kan handle om barnets trivsel, fødslen, din egen krop eller om du kan slå til som mor. For nogle fylder det i perioder, for andre er det nærmest konstant.
Når bekymringerne bliver ved, og du føler dig fanget i dem, kan det være tegn på graviditetsrelateret angst. Det er almindeligt – og det er muligt at få støtte.

Graviditetsrelateret angst kan vise sig på forskellige måder. Du kan opleve:

• Tankemylder og katastrofetanker
• Svært ved at falde til ro eller sove
• Kropslige spændinger, uro eller hjertebanken
• En følelse af at “noget er galt” uden at kunne forklare det
• Gentagne behov for kontrol eller beroligelse

Angsten kan komme i bølger – eller ligge som en konstant uro i baggrunden. Nogle fortæller, at de føler sig “uden for sig selv” eller har svært ved at mærke deres glæde. Måske skammer du dig over at have det sådan. Det behøver du ikke. Det giver mening, og du må godt have det, som du har det.

Angst i graviditeten kan opstå af mange grunde. For nogle hænger det sammen med tidligere oplevelser af tab, usikkerhed eller svigt. For andre vækkes gamle mønstre – måske en oplevelse af at skulle klare alting selv, eller en frygt for ikke at være god nok.

Samtidig sker der biologiske forandringer i hjernen under graviditeten, som har til formål at gøre dig mere opmærksom, intuitiv og følelsesmæssigt afstemt i forhold til dit kommende barn. Det betyder, at dit nervesystem bliver mere modtageligt – og for nogle også mere sårbart. Du kan opleve, at du mærker mere, tænker mere og reagerer stærkere end du plejer.

Det er vigtigt at vide, at det ikke er et udtryk for svaghed eller fortrydelse – men en helt naturlig følge af den store omstilling, du er midt i. Det er muligt at få støtte til at forstå og regulere dine reaktioner, så du ikke behøver gå vejen alene.

Mange gravide oplever skyld og skam, hvis de ikke mærker den umiddelbare kærlighed, de troede ville opstå. Men det at være optaget af bekymringer er i sig selv et udtryk for, at du vil dit barn det bedste. Når vi arbejder med at forstå og regulere dine følelser, bliver der ofte gradvist mere plads til nærvær, ro og kontakt.

I samtalerne arbejder vi også aktivt med relationen til barnet. Det kan være gennem at undersøge, hvad der står i vejen for tilknytningen, og hvordan du kan begynde at mærke mere forbindelse – i dit tempo og på dine præmisser.
Tilknytning er ikke noget, der skal ske på en bestemt måde eller inden for en bestemt tidsramme. Det kan vokse stille og roligt, og det er aldrig for sent.

I samtalerne hos mig arbejder vi med det, der fylder – i dit tempo og med respekt for, hvordan du har det.
Mange, der oplever graviditetsrelateret angst, har lært at holde fast, bide tænderne sammen og tage ansvar – ofte på bekostning af sig selv. Vi undersøger, hvor det mønster stammer fra, og hvordan du kan begynde at møde dig selv på en mere nænsom og støttende måde.

Det, du oplever, er ikke noget, du selv har valgt. Det er en naturlig reaktion i en sårbar tid. I samtalerne får du hjælp til at forstå dig selv, give slip på skyld og finde fodfæste i den virkelighed, du står i.

Du er også velkommen til at tage din baby med, hvis du fortsætter forløbet efter fødslen. Der er plads til jer begge.

Ja. Op mod hver tiende gravide oplever symptomer på depression under graviditeten. Det kan vise sig som:

• Vedvarende tristhed eller lavt humør
• Manglende glæde ved ting, der plejer at føles meningsfulde
• Træthed, søvnproblemer og energimangel
• Skyld eller følelsen af at være en byrde
• Overvældende tanker eller behov for at trække sig fra andre

Hvis du oplever flere af disse symptomer over tid, er det vigtigt at vide, at det ikke er din skyld – og at du kan få støtte.

Det kan være svært at kende forskel – især fordi graviditeten i sig selv rummer mange følelsesmæssige udsving. Forskellen ligger ofte i, hvor længe det varer, og hvor gennemgribende det påvirker dig.
Hvis du over længere tid oplever, at du har svært ved at føle glæde, mister lysten til socialt samvær, føler dig utilstrækkelig eller har tanker om, at det hele er for meget – så kan det være tegn på en depression. Du behøver ikke selv vurdere det – det er netop det, vi kan finde ud af sammen i samtalerne.

Det er en misforståelse, at graviditet automatisk skaber glæde. Mange oplever i stedet, at gamle følelser vækkes: sorg, tab, usikkerhed eller lavt selvværd.
Du kan have tidligere erfaringer, der gør dig sårbar – eller mønstre, hvor du stiller høje krav til dig selv og har svært ved at række ud. Alt det kan aktiveres i en tid, hvor du er fysisk og følelsesmæssigt mere åben.

Derudover sker der ændringer i hjernen og hormonsystemet, som påvirker både stemningsleje og følelsesregulering. Det betyder, at du kan reagere stærkere – også uden nogen ydre “grund”. Det er vigtigt at forstå: det er ikke dig, der er forkert – det er en reaktion på noget virkeligt. Og det kan blive lettere, når du får støtte.

Mange kvinder fortæller også, at de ikke længere føler sig hjemme i deres krop. Graviditeten forandrer kroppen – både udvendigt og indvendigt – og det kan give en oplevelse af at miste kontrol, identitet eller kontakt til sig selv. Det kan være svært at spejle sig i sin krop, når den ikke længere føles som ens egen. Det er en reaktion, der kan være med til at forstærke tristhed eller tomhed – men det er ikke et tegn på, at der er noget galt med dig.
Det er noget, vi kan tale om og arbejde med i samtalerne, så du kan begynde at genfinde kontakten til dig selv – også i det, der er nyt og fremmed.

Det er en helt naturlig bekymring – og mange holder deres følelser tilbage af frygt for at “påvirke barnet”.
Men det bedste, du kan gøre – både for dig og dit barn – er at tage hånd om det, du mærker. Du skal ikke skjule eller undertrykke dine følelser. Barnet har brug for en mor, der er støttet, ikke en der er perfekt.

I samtalerne kan vi tale om dine bekymringer, og om hvordan du passer på både dig selv og det lille liv, du bærer på – uden at skulle være noget, du ikke er.

Hos mig møder du et rum, hvor du ikke skal være på en bestemt måde. Du må være stille, vred, ked af det – eller ikke helt kunne sætte ord på, hvad der sker.
Samtalerne hjælper dig med at forstå dine følelser og de mønstre, du måske har båret med dig længe. Vi undersøger, hvordan du kan få mere plads til det, du har brug for – og hvordan du kan begynde at møde dig selv med mindre pres og mere omsorg.

Det handler ikke om at finde løsninger hurtigt, men om at finde vej ind i dig selv – med støtte, nærvær og respekt.

Ja, det er helt normalt. En fødsel er ikke kun en fysisk begivenhed – det er også en følelsesmæssig oplevelse.
Hvis du føler dig trist, urolig, vred, skuffet eller tom, når du tænker på fødslen, er du ikke alene. Mange fortæller, at de genoplever episoder, føler sig frakoblede eller har svært ved at tale om det – også selvom alt “gik godt” udadtil.

Oplevelsen af at have mistet kontrol, ikke blive mødt, føle sig alene eller overvældet under fødslen kan sætte sig dybt – og det er helt legitimt at reagere på det.

Hvis du oplever et eller flere af følgende, kan det være tegn på, at din fødselsoplevelse har sat spor:

• Gentagne tanker eller billeder fra fødslen
• Tristhed, vrede eller uro ved at tale om det
• Undvigelse – fx ikke have lyst til at læse journal eller se billeder
• Skyld, skam eller selvbebrejdelser
• En følelse af at “ikke have været dig selv”

Du behøver ikke have været i livsfare eller oplevet et traume i klassisk forstand for at være påvirket. Det handler om, hvordan det føltes for dig.

Det er rigtigt, at vi ikke kan ændre det, der skete – men vi kan ændre den måde, det lever videre i dig. Når vi sætter ord på oplevelsen, får du mulighed for at forstå og integrere det, der stadig sidder uforløst.
Mange oplever, at følelserne bliver mere tydelige – og samtidig mindre overvældende – når de får lov til at blive mødt.

Vi arbejder med at få øje på de betydninger, du måske har tillagt dig selv, og undersøger hvor de kommer fra. Det giver mulighed for at skabe afstand til selvkritik og i stedet give plads til omsorg og forståelse for det, du har været igennem.

Mange kvinder frygter, at deres følelser “smitter” barnet – eller at de burde være kommet videre for længst. Men det er aldrig for sent at bearbejde det, der stadig gør ondt. Tværtimod kan det styrke tilknytningen, når du begynder at møde dig selv med større ro og forståelse.

I samtalerne kan vi også arbejde med, hvordan du kan være nærværende med dit barn, samtidig med at du tager vare på det i dig, der stadig er sårbart.
Du skal ikke være perfekt for at være forbundet – du skal bare være der, hvor du er.

I samtalerne starter vi med det, der fylder mest – også hvis det er svært at sætte ord på. Du behøver ikke kunne huske alt i detaljer eller have et klart billede.
Vi arbejder nænsomt med det, der sidder i kroppen, i tankerne og i hjertet. Måske bærer du på forestillinger om, at du burde have gjort noget anderledes – eller måske føler du dig overset, glemt eller forrådt i situationen.

Sammen undersøger vi det, der stadig lever i dig, og giver det et sprog. Ikke for at dvæle, men for at give dig frihed til at leve videre – med dig selv og dit barn.
Du er også velkommen til at tage din baby med til samtalerne – vi tilpasser os jer begge.

Ja – tidligere efterfødselsreaktioner øger risikoen for at blive ramt igen. Men det er ikke det samme som, at det sker. Mange kvinder, der tidligere har haft det svært, kommer godt igennem deres næste barselsperiode, særligt når de mærker deres egne signaler og får støtte i tide.

Det, at du allerede nu stopper op og mærker efter, er et vigtigt skridt. Det viser, at du tager dig selv alvorligt – og det i sig selv er en form for omsorg, der kan gøre en forskel.

At forebygge handler ikke om at fjerne al sårbarhed – det handler om at forstå dig selv bedre, og om at skabe de rammer, du har brug for. Du kan fx:

• Tale om din tidligere oplevelse i et trygt rum, hvor du ikke skal forklare dig eller forsvare noget
• Lytte til dine egne signaler og grænser, også når de er små
• Planlægge støtte – både praktisk og følelsesmæssigt
• Give dig selv lov til pauser, restitution og næring
• Starte et samtaleforløb under graviditeten, så du går ind i fødslen og barslen med mere forankring i dig selv

Målet er ikke at blive “klar til alting”, men at du føler dig støttet og set – også af dig selv.

Når vi ser tilbage med omsorg i stedet for skyld, kan vi begynde at forstå os selv på en ny måde.
Måske havde du svært ved at sige fra, eller følte, at du ikke måtte fylde. Måske var du alene med for mange følelser – eller måske blev du ikke mødt, da du havde allermest brug for det. Den slags oplevelser efterlader indtryk, som kan sætte sig som frygt eller tvivl i en ny graviditet.

I samtalerne undersøger vi, hvad der skete sidst – og hvad det betød for dig. Ikke for at grave i fortiden, men for at give plads til det, du bærer på, og støtte dig i at gøre noget anderledes denne gang. Du må gerne møde dig selv med mildhed – også der, hvor det tidligere har gjort ondt.

Det er en almindelig tanke – og den udspringer ofte af et ønske om at komme videre. Men erfaringer, der har sat sig dybt, forsvinder sjældent bare, fordi vi ønsker det. Tværtimod kan det at give dem omsorg og opmærksomhed være netop dét, der skaber forandring.

Når du giver plads til det, du mærker – også det, du helst ville være fri for – begynder du at handle kærligt over for dig selv. Og dét kan skabe et helt andet udgangspunkt for at gå ind i både fødslen og det nye moderskab.

Du må gerne tage dig af dig selv – allerede nu.
Det er ikke et tegn på svaghed, men på mod, at du mærker efter og lytter. Du ved allerede noget vigtigt: hvordan det kan føles, når det bliver for meget. Samtidig rummer du en længsel efter, at det bliver anderledes. Den længsel er værd at tage alvorligt.

I samtalerne møder du et sted, hvor du ikke skal præstere, forklare eller være på en bestemt måde. Vi starter med det, der fylder, og arbejder hen imod, at du kan forstå dig selv og møde dig selv med mere omsorg og tryghed. Det giver ro – og det gør en forskel.

Du er velkommen, uanset hvor du er i graviditeten. Du behøver ikke have det “slemt” for at række ud. Måske er det netop nu, du har mulighed for at tage et vigtigt skridt – ikke bare for barnet, men for dig.

Overgangen til at blive far kan være overvældende. Det er nyt, stort – og fyldt med forventninger. Måske har du svært ved at finde din plads i det hele, eller måske føler du dig usikker, utilstrækkelig eller på sidelinjen.
Det er ikke unormalt, at mænd oplever:

• Lavt humør, irritabilitet eller tomhedsfølelse
• Søvnproblemer og indre uro
• Skyld, skam eller vrede – også uden at forstå hvorfor
• En oplevelse af at “burde have det godt”, men ikke have det sådan

Disse symptomer kan være tegn på en mandlig efterfødselsreaktion, og det er vigtigt at vide, at det ikke er et svaghedstegn – men en naturlig reaktion på en livsomvæltende situation.

Hos mig er der plads til at være i tvivl, i krise – eller bare til at trække vejret og sætte ord på det, du ikke har sagt højt.
Samtalerne handler ikke om, hvordan du “burde” have det. De handler om, hvordan du har det.
Sammen kan vi undersøge:

• Hvad der presser dig
• Hvad du har mistet – og hvad du længes efter
• Hvad du har brug for, for at få fodfæste igen

Du er ikke forkert, og du behøver ikke være perfekt. Du må godt mærke dig selv – også nu.

Hvis du mærker, at noget er anderledes, og du har svært ved at finde tilbage til dig selv, er du meget velkommen.
Samtalerne foregår i et trygt og fordomsfrit rum, hvor vi starter med det, der fylder mest.
Du behøver ikke have styr på det hele – du skal bare være dig selv.

Ja. Mange kvinder oplever, at deres identitet forandrer sig – eller bliver sat på pause – når de træder ind i moderskabet. Den nye rolle som mor kan fylde det hele, og pludselig er der ikke længere plads til alt det, du tidligere identificerede dig med.
Det kan være svært at genkende sig selv i hverdagen, i kroppen, i tankerne. Du er stadig dig – men måske føles det, som om du er kommet langt væk fra den del af dig, der ikke handler om at tage dig af andre.

Det er naturligt at være træt og føle sig overvældet i den første tid som forælder. Men hvis følelsen af at være “væk fra dig selv” ikke slipper taget, og du oplever:

• En vedvarende følelse af tomhed eller fravær
• Tristhed, uro eller irritabilitet
• Savn efter dit gamle liv – uden at kunne sige det højt
• Skyld over ikke at være “glad nok”

…så kan det være tegn på, at du har brug for støtte til at finde dig selv i det nye. Ikke fordi noget er galt med dig – men fordi forandringen er stor, og det er helt normalt at vakle lidt.

Moderskabet kan få os til at stille helt nye spørgsmål: Hvem er jeg nu? Hvad har jeg lyst til? Hvad har jeg brug for – og tør jeg give mig selv det?
Når gamle identiteter og rytmer forsvinder, kan det efterlade et tomrum. Men det er også her, noget nyt kan begynde. I samtalerne kan vi undersøge, hvordan du kan begynde at mærke dig selv igen, finde dine grænser, behov og længsler – og finde din vej i den nye rolle, på dine egne præmisser.

Nej – det er menneskeligt. Du er stadig dig, selvom du nu også er mor. Det betyder ikke, at du elsker dit barn mindre, hvis du savner plads til dig selv.
At række ud efter støtte og at mærke egne behov er ikke et svaghedstegn – det er et tegn på kontakt. I samtalerne kan vi tale om, hvordan du kan begynde at rumme både dig selv og dit moderskab, så det ikke bliver enten/eller – men et mere bæredygtigt både/og.

I samtalerne arbejder vi med det, der fylder – også når det er svært at sætte ord på.
Vi undersøger, hvad du har mistet, hvad du længes efter, og hvordan du kan finde tilbage til dig selv – uden at skulle vælge mellem dig og dit barn. Ofte viser det sig, at dét, der giver dig liv, også kommer dit barn til gode.

Samtalerne foregår i dit tempo og med respekt for, hvor du er. Du må gerne være i tvivl, i opbrud eller på vej. Du er også velkommen til at tage din baby med – der er plads til jer begge.

Læs videre her, hvis du er nysgerrig på de enkelte temaer:

• Efterfødselsreaktioner
• Graviditetsrelateret angst og bekymringer
• Depression i graviditeten
• Bearbejdning af fødselsoplevelser
• At finde sig selv i moderskabet
• Fædre og efterfødselsreaktioner
• Gravid igen – forebyg efterfødselsreaktion

Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om, hvad du har brug for. Vi starter med det, der fylder mest – og tager det derfra.

Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om, hvad du har brug for. Vi starter med det, der fylder mest – og tager det derfra.

Fertilitet handler ikke kun om hormoner, blodprøver og statistikker. Det handler også om alt det, der sker indeni:

• Håb og skuffelse – igen og igen
• Følelsen af at være i venteposition
• Sorg over det, der ikke blev
• Skyld, vrede eller ensomhed
• Og måske en voksende afstand til andre – og til dig selv

Det kan være svært at sætte ord på, og lige så svært at finde nogen, der forstår det indefra. I samtalerne kan du få plads til det, du ikke altid får sagt højt – og støtte til at navigere i det følelsesmæssige landskab, som fertilitetsforløb ofte rummer.

Nogle reagerer med sorg, andre med kontrol eller følelsesløshed. Nogle trækker sig, andre bliver vrede. Alle reaktioner giver mening – og der er ikke noget, du “bør” føle.
Samtalerne handler ikke om at få dig til at reagere anderledes, men om at hjælpe dig med at forstå dig selv og møde det, du står i, med mindre pres og mere omsorg.

Det er helt normalt som partner at stå med spørgsmål som:

• “Hvordan støtter jeg hende bedst i fertilitetsbehandlingen?”
• “Må jeg godt være ked af det, når det ikke er min krop, det handler om?”
• “Hvad hvis jeg føler mig træt, vred eller opgivende – tør jeg sige det højt?”

Du står måske midt i et system, hvor fokus er på æg, hormoner og behandling – men meget lidt på jer som mennesker og som par. Og måske er du blevet den, der “holder sammen på det hele”, samtidig med at du selv bliver tyndslidt. Det kan skabe afstand mellem jer – og indeni dig selv.

Hos mig er der plads til dig som partner – uanset om du er mand, kvinde eller ikke identificerer dig binært.
Samtalerne handler ikke om, hvordan du bør føle, men om det, du faktisk mærker. Det kan være:

• Sorg over gentagne negative tests
• Vrede over ikke at kunne gøre mere
• Følelse af at være reduceret til støtteperson
• Svært ved at tale om det – selv med hende eller ham, du elsker

Vi undersøger, hvordan du kan være til stede for den anden – uden at forsvinde fra dig selv.

Du er velkommen – både hvis du har brug for at finde fodfæste selv, eller hvis I som par ønsker at navigere bedre sammen i forløbet.
Du behøver ikke vente, til det hele brænder på. Måske er det netop nu, du har brug for et rum, der også er dit.

Hver gang du mister, mister du ikke bare en graviditet – du mister også håb, forestillinger og forbindelsen til noget, der var ved at blive til liv.
Du kan opleve:

• At du genoplever det, der skete, igen og igen
• At du føler dig afkoblet, overvældet eller følelsesløs
• At du har svært ved at glæde dig på andres vegne
• At du ikke helt kan finde vej tilbage til dig selv

Det er en naturlig reaktion på noget dybt menneskeligt. Det betyder, at det betød noget.

Sorg handler ikke om at glemme. Det handler om at finde en måde at leve videre på, hvor sorgen godt må være med – men ikke fylder alt.
Samtalerne giver plads til at:

• Sætte ord på tabet og det, det har betydet
• Undersøge, hvordan du kan være med både håb og sorg
• Mærke, at du ikke er forkert, selvom du stadig bliver ramt af det
• Finde en måde at bære det, så du ikke bærer det alene

Det er normalt at føle, at du ikke bliver mødt eller forstået – selv af mennesker, der gerne vil dig det godt. Måske siger de: “I det mindste blev du gravid”, eller: “Så prøv igen næste gang”. Men det hjælper ikke. Det gør bare sorgen mere ensom.

I samtalerne er der plads til at være dig. Vi kan arbejde med:

• Hvordan du passer på dig selv i kontakten med andre
• Hvordan du siger fra eller siger til, når du har brug for det
• Hvordan du bevarer kontakten til dine egne følelser, selv når omgivelserne ikke forstår

Det er helt almindeligt. Efter tab følger ofte angst, ambivalens og uro, selv hvis graviditeten lykkes. Du må gerne være bange. Og du må gerne få hjælp til at rumme det.

Samtalerne kan støtte dig i at:

• Mærke din frygt, uden at den overtager alt
• Bygge tillid til din krop og dig selv – lidt efter lidt
• Finde ro nok til også at kunne være til stede i nuet, hvis det er det, du længes efter

Du behøver ikke være “kommet dig” for at få støtte. Du behøver ikke være i gang med et nyt forsøg.
Du må godt bare være dér, hvor det stadig gør ondt.

Samtalerne giver dig et rum til at give sorgen plads, uden at den skal pakkes væk. Du skal ikke forklare den, forsvare den eller gøre den pæn. Du må bare være her – som du er.

Det er meget almindeligt at opleve følelsesmæssig overbelastning undervejs i et fertilitetsforløb – uanset hvor “langt” du er. Mange beskriver det som at være i en tilstand af konstant spænding, hvor man venter og håber, men også frygter og beskytter sig.
Når kroppen er i undtagelsestilstand længe, begynder det at kunne mærkes psykisk: du bliver mere følsom, får sværere ved at restituere og mister måske glæden i hverdagen.

Du kan opleve:

• Tankemylder og indre uro
• Søvnproblemer og koncentrationsbesvær
• Kort lunte eller tilbagetrækning fra sociale relationer
• Skam, selvkritik eller følelsen af at være gået i stykker
• At du “kun fungerer” og har svært ved at mærke dig selv

Måske føler du, at hele dit liv kredser om cyklusser, datoer og kontrol. Måske lever du i en tilstand af “pause” – hvor alt andet i livet føles som ventetid.

Det kan være en hjælp at sætte ord på det. Ikke for at finde hurtige løsninger, men for at skabe et sted, hvor du kan være med det, du mærker – uden at skulle skjule eller holde sammen på det hele.

Det er meget almindeligt at føle sig ensom, når man er i fertilitetsbehandling. Du kan opleve, at det er svært at være sammen med andre – især dem, der får børn “uden besvær”. Måske trækker du dig, eller forsøger at virke “som om alt er fint”, selvom det slet ikke føles sådan indeni.

Når fertilitetsbehandling bliver langvarig, kan det også påvirke din identitet og dit selvbillede. Du kan begynde at føle dig reduceret til “en der prøver at blive gravid” – og miste kontakten til, hvem du ellers er.

Måske bliver du trist eller vred, når dine venner bliver gravide – og bagefter skammer du dig over, at du ikke bare kunne glæde dig. Mange har det sådan. Det betyder ikke, at du er et dårligt menneske. Det betyder bare, at du har været i noget så længe, at du er blevet sårbar. Og det, du mærker, er ikke ondsindethed, men en smerte over noget, du savner og håber på.

Der er plads til det hele. Vi kan tale om det – uden at dømme noget af det fra.

Det er ikke egoistisk. Det er omsorg. Du må gerne stoppe op og mærke dig selv midt i det hele. Fertilitetsbehandling handler om meget mere end det næste skridt. Det handler også om at du ikke mister dig selv undervejs.

Måske er du i tvivl. Måske er du bare træt. Måske mærker du, at noget i dig har brug for ro. Du behøver ikke have en plan – det vigtigste er, at du ikke længere skal gå alene med det.

I samtalerne starter vi lige der, hvor du er. Du skal ikke kunne overskue det hele. Du må bare gerne være her.

Hos mig er der plads til det hele – både din sårbarhed, din længsel, din tvivl og din træthed.
Vi starter med det, der fylder, og arbejder med at give dine følelser og reaktioner plads og forståelse. Du behøver ikke skjule noget – og du skal ikke kunne overskue alting for at være velkommen.

Samtalerne kan hjælpe dig med at møde dig selv med mere mildhed og styrke din følelsesmæssige bæreevne.
Ikke for at gøre behandlingen nem – men for at du ikke mister dig selv i det hele.

Det er en sorg, der fortjener lige så meget plads og omsorg som enhver anden. Du sørger ikke kun over det konkrete fravær, men over alt det, du havde forestillet dig.
Sorgen ved ufrivillig barnløshed er ofte langstrakt, stille og dyb – og netop derfor så svær at bære alene.

Måske har du levet i håbet længe. Måske har du været i fertilitetsbehandling, forsøgt igen og igen – eller måske er beslutningen om at stoppe stadig ny. Uanset hvordan du er nået hertil, er det normalt, at det gør ondt. Det betyder, at det betød noget.

Hvordan ved jeg, om jeg har brug for støtte – eller “bare” er ked af det?

Det ene udelukker ikke det andet. Men hvis du mærker, at sorgen bliver ved med at fylde, at du trækker dig fra andre, føler dig tom eller har svært ved at finde glæde i det, der før gav mening – så må du gerne få hjælp.

Mange oplever også en følelse af forvirring, ensomhed og identitetstab. Måske spørger du dig selv: Hvem er jeg, hvis jeg ikke bliver mor? Eller: Hvordan skaber jeg mening i mit liv nu?

Samtalerne handler ikke om at fjerne sorgen. De handler om at finde plads til den, og til dig.

Det er helt normalt, hvis det gør ondt at være tæt på andre, der er gravide eller har små børn. Du kan opleve jalousi, afstand, skam eller skyld – og det kan føles svært at være i kontakt, selv med dem, du holder af.

Du må gerne have det sådan. Det er en reaktion på noget, der har gjort dig sårbar.
I samtalerne kan vi finde måder, hvor du ikke behøver vælge mellem dig selv og dine relationer. Hvor der er plads til dine følelser – uden at de behøver styre alt.

At give slip på drømmen om et barn føles for mange som at give op. Men fred og opgivelse er ikke det samme.
Du må gerne sørge og stadig håbe på et meningsfuldt liv. Du må være i tvivl.

Samtalerne handler ikke om at lukke noget ned, men om at give sorgen plads – uden at den fylder det hele. Om at finde et sted i dig, hvor du mærker, at du stadig lever, længes og har værdi.

Du er ikke alene. Heller ikke selvom det nogle gange føles sådan.
Hos mig kan du tale om det, du ikke får sagt andre steder – fordi det er for tungt, for rodet eller for skamfuldt. Du skal ikke overbevise nogen om, at det er “nok til at være ked af”. Det er det.
Sorgen er din – og du må godt sørge.

Samtalerne støtter dig i at finde mening og retning i en ny virkelighed – ikke ved at ignorere det, du har mistet, men ved at anerkende det.
Du må gerne tage dig af dig selv, også når livet ikke blev, som du håbede.

• Når fertilitetsbehandlingen slider psykisk
• Sorg og ufrivillig barnløshed
• Til dig som partner i fertilitetsforløb
• At finde håb og fodfæste midt i tvivlen

Du er velkommen – også hvis du bare mærker, at det hele er lidt for meget lige nu, og ikke helt ved, hvor du skal begynde. Vi starter der, hvor du er.

Afbud skal meldes senest 48 timer før den aftalte tid. Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves fuldt honorar.
Læs mere her

Uanset om du overvejer et terapiforløb, har brug for en uforpligtende samtale eller blot vil høre mere, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Du kan udfylde formularen herunder, sende en e-mail til  kontakt@psykologanemarie.dk eller ringe på 42 22 46 43.

Mine træffetider er mandag til torsdag kl. 9–15. Hvis jeg ikke tager telefonen med det samme, er det fordi, jeg sidder i en samtale. Jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Her er plads til det, du kommer med.

Uanset om du kommer med en konkret problemstilling eller bare mærker, at noget er svært, tager vi udgangspunkt i dét, du har med. Vi starter dér, hvor du er – og finder sammen ud af, hvad der er vigtigt at tage fat i.

Samtalerne foregår i et tempo, hvor du kan følge med. Der er plads til både det, du har tænkt over længe, og det, der først viser sig undervejs.

I begyndelsen arbejder vi ofte med at skabe ro og forståelse for det, der larmer indeni. Her bruger vi viden om hjernens opbygning og måden, den reagerer på under pres. Du får en forståelse for, hvordan nervesystemet fungerer, og hvorfor du reagerer, som du gør – og hvordan det ikke er et spørgsmål om viljestyrke eller fejl, men om hvordan hjernen forsøger at beskytte dig.

Når vi forstår vores reaktioner i et større perspektiv, bliver det lettere at være med dem – og tage sig af sig selv, også når det er svært.

Det handler om at finde en mere venlig og realistisk forståelse af dig selv – hvor du ikke skal fikse noget, men lytte til, hvad dine følelser prøver at fortælle.

Når du er klar, bevæger vi os ofte ind i det, der ligger bag dine reaktioner. Mange mennesker bærer på mønstre og beskyttelsesstrategier, som opstod tidligt i livet – og som dengang hjalp dig med at klare noget, der var svært. Måske ved at gøre dig dygtig, tilpasningsparat, vagtsom eller tilbageholdende.

Men det, der engang hjalp, er ikke altid hjælpsomt i dag. Nogle gange spænder det ben for kontakten til dine følelser, dine behov og dine grænser. Det kan gøre det svært at mærke dig selv klart – eller stå stærkt i relationer.

I samtalerne arbejder vi med nænsomt at undersøge dine mønstre og forsvarsmekanismer, og finde ud af, hvad de har beskyttet dig imod. Ikke for at dømme dem, men for at forstå dem – og for at du kan finde nye måder at være dig selv på, med mere plads og ro indeni.

Mange søger hjælp til uro, tristhed, lavt selvværd og følelsen af ikke at slå til.

Måske mærker du en konstant indre uro. Måske vågner du midt om natten og kan ikke falde i søvn igen. Måske har du tankemylder, som ikke vil stoppe. Du kan have mistet glæden, være træt på en måde, der ikke går væk, eller føle dig overvældet, uden helt at forstå hvorfor.

Mange kæmper også med en oplevelse af ikke at være “god nok” – som forælder, som partner, på jobbet, socialt. Og mange spørger sig selv, om det er slemt nok til at opsøge en psykolog.

Hos mig skal du ikke være dårlig nok – du skal bare mærke, at noget er svært. Du er velkommen, præcis som du er.

Om indre pres, præstation og ubalance i nervesystemet.

Mange, der kommer i terapi, beskriver et stærkt indre pres: De skal være dygtige, stærke, rolige, glade, tilpasningsparate. Du forsøger måske at holde sammen på det hele – men mærker ikke dig selv. Det bliver svært at sige fra, mærke behov, hvile, være nærværende eller sove ordentligt.

I samtalerne arbejder vi med at forstå, hvad der sker i kroppen og hjernen, når du er overbelastet. Du får indsigt i, hvordan nervesystemet forsøger at beskytte dig – og hvorfor dine reaktioner giver mening. Du får redskaber til at skabe mere ro og balance indeni.

Om hvordan strategier fra tidligere spænder ben i voksenlivet.

Vi udvikler tidligt måder at klare os på i livet. Måske har du lært at være den stærke, den ansvarlige, den pæne, den stille, den glade, den hurtige. Mønstre som dengang hjalp dig – men som i dag spænder ben for kontakten til dine egne følelser og behov.

I terapien undersøger vi nænsomt, hvad du har med dig – og hvad det har beskyttet dig imod. Ikke for at dømme det, men for at forstå det. Når du ser dine mønstre med mere varme og indsigt, bliver det muligt at leve med større frihed og tydelighed i dig selv.

Terapi i dit tempo – med plads til både konkrete redskaber og dybere forandring.

Der er ingen rigtig måde at gå i terapi på. Nogle har brug for at finde konkrete redskaber til hverdagens belastninger. Andre ønsker at forstå og forandre gamle mønstre i dybden. Terapien tilpasses dine behov og din livssituation.

Vi starter der, hvor du er – og finder sammen ud af, hvad du har brug for. Du skal ikke præstere noget. Du må gerne være i tvivl. Du må være ked af det, vred, tom eller håbefuld. Der er plads til hele dig.

Mange unge kommer i terapi med:

• Tankemylder, indre uro eller søvnproblemer
• En følelse af ikke at være god nok, ikke at slå til eller ikke vide, hvem man er
• Ensomhed, usikkerhed eller oplevelsen af ikke at passe ind
• Et behov for hele tiden at præstere, gøre det rigtige eller tage ansvar

Måske kan du ikke helt sætte ord på det – og det er helt okay. Du behøver ikke vide, hvad det handler om, for at vi kan gå i gang.

Mange unge beskriver, at de skjuler deres følelser, spiller en rolle eller forsøger at være den stærke, mens de indeni føler sig usikre eller overvældede. Det kan føre til stress, angst, selvkritik eller følelsen af at stå alene med det hele.

I samtalerne undersøger vi, hvad der sker i dig – og hvorfor det giver mening, at du reagerer som du gør. Du får indsigt i, hvordan hjernen og kroppen hænger sammen, og hvordan du kan få mere ro og venlighed i måden, du er med dig selv på.

Ofte har vi tidligt lært måder at være i verden på, som dengang gav mening – men som i dag kan skygge for kontakten til vores følelser, behov og grænser. Det kan fx være at skulle være dygtig, undgå konflikter eller hele tiden tage hensyn til andre.

I terapien arbejder vi med at forstå de mønstre og reaktioner, du har med dig, og med at finde nye måder at være i livet på – med mere klarhed, selvværd og tryghed i dig selv.

Jeg er certificeret behandler i Cool Kids og Chilled-programmerne, som er veldokumenterede angstbehandlingsforløb for børn og unge. Forløbene foregår i tæt samarbejde med forældre og hjælper med at:

• Forstå og håndtere angst og bekymring
• Lære nye strategier og færdigheder til at stå stærkere i hverdagen
• Opbygge tryghed, mestring og en følelse af at kunne klare det svære

Forløbene tilpasses individuelt og kan foregå som en-til-en-samtaler eller som gruppeforløb, afhængigt af behov og alder.

Samtaler med unge foregår i et trygt rum, hvor du ikke skal præstere, men bare være dig. Forældre inddrages i det omfang, det giver mening – og hvis du er under 18 år, vil dine forældre som udgangspunkt blive inddraget i forløbet.

Det skyldes, at forældre har ansvar for dig og ret til indsigt i, hvordan det går – især hvis du er under 15 år, hvor samtykke fra forældre er et krav. Fra du er 15, kan du selv give samtykke, men dine forældre skal stadig informeres og inddrages i relevant omfang.

Vi laver altid klare og tydelige aftaler, så du som ung ved, hvad der deles – og hvad der ikke gør. Målet er, at du oplever, at terapien er dit sted, og at du kan være ærlig og undersøgende i fred.

Du kan læse mere her om hvordan forældreinvolvering foregår i samtaler med unge.

Hos mig møder du ikke et krav om at være anderledes – men et sted, hvor du kan forstå dig selv bedre og stå stærkere i dig selv. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl, om du har brug for hjælp – vi starter der, hvor du er.

Mange unge voksne kommer i terapi med en indre stemme, der siger:

• “Jeg burde være glad – men jeg er det ikke”
• “Alle andre har styr på det – jeg føler mig bagud”
• “Jeg ved ikke, hvad jeg vil – og føler mig forkert”
• “Jeg er bange for at vælge forkert – og sidder fast”

Det kan også være, at du oplever, at dine venner er et helt andet sted i livet end dig. Måske bliver de gift, får børn eller køber bolig, mens du stadig er i gang med uddannelse, er single eller føler dig søgende. Det kan vække ensomhed, tvivl eller skam, som kan være svære at sætte ord på – og måske endnu sværere at dele.

Du er ikke alene. Det er normalt at opleve uro, sammenligninger og lavt selvværd i denne fase. Terapien kan hjælpe dig med at forstå, hvad der sker i dig – og skabe mere ro og klarhed i dine valg og relationer.

Mange unge voksne oplever, at relationen til forældre stadig påvirker dem. Det kan handle om:

• Svært ved at sætte grænser
• Følelse af skyld eller ansvar
• Behov for anerkendelse
• Følelsen af aldrig at være helt god nok

Samtalerne giver plads til at undersøge de mønstre, du har med dig – og hvordan de former dine relationer i dag. Du får mulighed for at finde din egen stemme og skabe en sundere balance mellem loyalitet og selvstændighed.

Måske oplever du:

• Tankemylder og bekymringer, der ikke stopper
• Angst for at fejle, skuffe eller blive afsløret
• Indre kritik, der spænder ben for glæde, nærvær og udvikling

Vi arbejder med at forstå, hvorfor dine reaktioner giver mening – og hvordan du kan skabe mere varme, støtte og ro i din indre dialog. Du får indsigt i, hvordan hjernen og kroppen arbejder sammen – og redskaber til at finde ro i dig selv.

Terapien tilpasses dig og dine behov. Vi starter med dét, der fylder nu, og arbejder os derfra hen mod det, der giver mening for dig.

Du skal ikke præstere noget. Du må gerne være i tvivl. Du må gerne komme bare for at finde ud af, hvad der egentlig sker i dig.

Hos mig er der plads til hele dig – også de sider, du har forsøgt at gemme væk. Samtalerne foregår i et roligt tempo og med respekt for dine grænser.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl, om terapi er noget for dig. Vi starter dér, hvor du er.

Jeg er autoriseret psykolog og har i en årrække arbejdet som behandler i et kommunalt familiebehandlingstilbud, hvor jeg har haft individuelle forløb med børn, unge, voksne og familier. Her har jeg arbejdet med:

• Tryg tilknytning og følelsesregulering
• Forældre med misbrug eller psykiske vanskeligheder
• Børn og unge med lavt selvværd, angst og selvkritik
• Forældre til børn med funktionsnedsættelser
• Familier ramt af kriser og belastninger
• Nybagte forældre og spædbørn – med fokus på tilknytning og følelsesmæssige reaktioner efter fødslen

Jeg har særlig erfaring med behandling af graviditets- og efterfødselsreaktioner, både hos mødre og fædre, samt med forældre der mange år efter fødslen stadig mærker, at forældreskabet ikke er landet godt.

Jeg er certificeret i Cool Kids og Chilled og har tilbudt angstbehandling til børn og unge i både gruppe- og individuelle forløb.

Jeg er også uddannet studievejleder og har arbejdet med unge og studerende, der oplever:

• Præstationspres
• Tvivl og studierelaterede belastninger
• Tristhed, ensomhed og lavt selvværd

Tidligere har jeg været engageret i Red Barnet Ungdom som lokalformand og projektleder og har arbejdet som frivillig rådgiver på Børns Vilkårs Børnetelefon.

Jeg har en særlig interesse for terapi til unge og unge voksne, fordi det er en livsfase, hvor mange oplever:

• At gamle mønstre og selvkritik begynder at fylde
• At relationer og ansvar forandrer sig
• At identitet, retning og tilhørsforhold er under opbygning

Det er ofte her, symptomer som angst, lavt selvværd og ensomhed viser sig – eller hvor man opdager, at man længes efter at finde sin egen vej.
Jeg tilbyder et trygt rum, hvor vi sammen undersøger både det, der fylder lige nu, og det, der måske har fulgt dig i mange år.

Du er hjerteligt velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere eller booke en tid.

Når du er klar, bevæger vi os ofte ind i det, der ligger bag dine reaktioner. Mange mennesker bærer på mønstre og beskyttelsesstrategier, som opstod tidligt i livet – og som dengang hjalp dig med at klare noget, der var svært. Måske ved at gøre dig dygtig, tilpasningsparat, vagtsom eller tilbageholdende.

Men det, der engang hjalp, er ikke altid hjælpsomt i dag. Nogle gange spænder det ben for kontakten til dine følelser, dine behov og dine grænser. Det kan gøre det svært at mærke dig selv klart – eller stå stærkt i relationer.

I samtalerne arbejder vi med nænsomt at undersøge dine mønstre og forsvarsmekanismer, og finde ud af, hvad de har beskyttet dig imod. Ikke for at dømme dem, men for at forstå dem – og for at du kan finde nye måder at være dig selv på, med mere plads og ro indeni.

Selvværd handler ikke om at være perfekt, men om at måtte være her. Når du går rundt med en indre oplevelse af ikke at slå til, bliver verden et sted, hvor du hele tiden skal bevise dig. Måske føler du dig hurtigt til besvær, eller har svært ved at tage imod ros.

Vi arbejder med at forstå, hvor dine indre krav og forventninger kommer fra – og hvordan du kan begynde at forholde dig mere venligt til dig selv.

Det er svært at mærke sit eget værd, når man hele tiden sammenligner sig med andre. Mange beskriver, at det føles som om, alle andre er mere sikre, succesfulde eller afklarede. Det kan skabe følelsen af at være bagud eller udenfor.

Terapien giver plads til at vende blikket hjem: Hvad er vigtigt for dig? Hvem er du, når du ikke måler dig selv mod andre?

Vi arbejder i et tempo, der passer dig. Terapien giver plads til at forstå dine mønstre og gøre op med det hårde blik på dig selv. Du er velkommen, og vi starter der, hvor du er.

Måske kender du det med at komme hjem fra en samtale og føle dig drænet eller i tvivl om, du sagde eller gjorde det rigtige. Måske oplever du, at du først efterfølgende opdager, at dine grænser blev overtrådt. Eller at du hurtigt kommer til at tage ansvar for andres følelser og stemninger.

I terapien arbejder vi med at finde ind til dine egne behov og grænser – og undersøge, hvordan du kan mærke dem i situationen og stå ved dem uden skyld eller forklaring.

Mange unge voksne har lært, at det er vigtigere at være nem at være sammen med end at mærke og udtrykke sig selv. Måske har du oplevet, at det at sige fra bliver mødt med afvisning, vrede eller kulde. Det kan gøre det svært at stole på, at dine grænser er ok, og at du ikke er forkert, når du viser dem.

I samtalerne kan du få støtte til at øve dig i at være tydelig og tage plads, uden at du skal gøre dig hård eller lukket. Det handler ikke om at sige nej til alt, men om at kunne sige ja til dig selv.

Nogle gange føles det trygge og nære også som det mest sårbare. Måske har du oplevet skuffelser, svigt eller uforudsigelighed i nære relationer, og mærker nu, at du har svært ved at lukke nogen helt ind. Eller at du hurtigt overtænker eller mister fodfæstet, når nogen kommer tæt på.

Vi undersøger sammen, hvor det kommer fra, og hvordan du kan begynde at mærke dig selv mere klart i nærheden af andre – uden at miste dig selv.

Når vi arbejder med relationelle mønstre i terapien, handler det ikke om at lave dig om – men om at få øje på, hvordan du er blevet formet, og hvordan du kan gøre dig mere fri. Du får mulighed for at mærke dine egne signaler tydeligere og forstå dig selv bedre, når du står i det svære.

Det giver ofte en øget tryghed og tydelighed i dine relationer – både til andre og til dig selv.

Måske har du en konstant indre uro, svimmelhed, trykken for brystet eller ondt i maven. Måske går du med tanker som “Hvad hvis jeg fejler? Hvad hvis jeg ikke er god nok?” Angst kan komme til udtryk som overtænkning, undvigelse, søvnbesvær eller kropslige symptomer. Det er ikke unormalt, men det er hårdt at gå med alene.

Vi undersøger, hvad angsten er et udtryk for, og hvordan du kan få større ro, handlefrihed og forståelse for dig selv.

Det er normalt at være i tvivl i overgange i livet – men når tvivlen bliver lammende, stresser den mere, end den hjælper. Måske har du svært ved at finde ud af, hvad du egentlig vil, fordi det er blevet vigtigere ikke at fejle end at mærke dig selv.

I terapien arbejder vi med, hvad der står i vejen for tillid til dig selv. Sammen kan vi finde frem til, hvordan du kan tage valg ud fra det, der faktisk betyder noget for dig.

Måske klarer du dig objektivt godt, men føler dig alligevel bagud. Måske har du svært ved at holde fri, slappe af eller give dig selv anerkendelse. Præstationspres kan være skjult bag effektivitet, ansvarsfølelse og smil – men føles som en grundfølelse af utilstrækkelighed.

Vi arbejder med at forstå, hvor det kommer fra, og hvordan du kan begynde at møde dig selv på en anden måde. Når du ikke længere skal bevise dit værd, bliver der mere plads til ro og lyst.

Når du arbejder med angst, tvivl og præstationspres, handler det ikke om at blive en anden, men om at komme hjem til dig selv. Vi undersøger, hvad der driver dig, og hvordan du kan begynde at leve i større overensstemmelse med dig selv.

Du er velkommen – og vi starter der, hvor du er.

Vi lever i en tid, hvor det er svært ikke at sammenligne sig. Sociale medier, familiesammenkomster og samtaler med venner kan føles som spejle på, hvad du “burde” have opnået. Det kan være svært at stå ved sit eget tempo og sine egne valg, når omgivelserne går i en anden retning.

I terapien arbejder vi med at finde hjem i dit eget liv, og gøre det tryggere at stå der, hvor du er – uden hele tiden at måle dig selv mod andre.

Måske har du en oplevelse af at følge med på afstand. Du glæder dig over dine venners nyheder, men bagefter føles det tomt eller som om du ikke rigtig hører til. Måske trækker du dig lidt, fordi det gør ondt at mærke forskellen. Det kan være en sørgelig og ensom følelse, som er svær at sætte ord på.

I samtalerne må der være plads til alt det, du ikke siger højt andre steder. Vi arbejder med, hvordan du kan rumme dine egne reaktioner og finde mening og ro i det liv, du lever.

Det kan give anledning til stor tvivl, når man ikke gør det samme som sine venner. Er det fordi jeg ikke er klar? Har jeg valgt forkert? Bør jeg tage mig sammen? Måske har du truffet valg, du står ved – og alligevel gør forskellen ondt. Eller også føles det hele usikkert, og du savner klarhed.

I terapien er der plads til at stoppe op og undersøge, hvad der er vigtigt for dig. Ikke for at finde en rigtig vej, men for at blive mere tryg i din egen retning.

Det handler ikke om at tvinge sig selv til at være tilfreds, men om at finde forståelse for, hvorfor det gør ondt, og hvordan du kan finde ro i dit eget tempo. I samtalerne må du være lige der, hvor du er – med alt det, det vækker.

Du er velkommen, og vi starter i det, der fylder mest for dig.

Måske har du svært ved at sige fra over for dine forældre – også selvom du gerne vil. Måske føler du dig stadig som barnet, der skal tage hensyn, dulme stemninger eller være den ansvarlige. Det kan give en følelse af indre uro, skyld eller skam, og samtidig kan det være svært at tale med andre om det.

I terapien undersøger vi, hvordan dine gamle mønstre er opstået, og hvordan du kan begynde at stå mere frit og trygt i dig selv i relationen.

Mange unge voksne savner, at deres forældre ser dem som voksne og møder dem med respekt og ligeværd. Måske oplever du, at dine forældre kommer med kritik, råd du ikke har bedt om, eller sårer dig – uden at det bliver anerkendt. Det kan føles som at strække sig for meget i én retning uden at blive mødt i den anden.

Vi arbejder med, hvordan du kan mærke dine egne grænser og behov tydeligere – og finde måder at tage ansvar for dig selv, uden at skulle lave dine forældre om.

Det er normalt at have blandede følelser over for sine forældre – kærlighed, vrede, sorg, skyld, skuffelse. Måske savner du dem og holder af dem, men har også brug for afstand. Den indre splittelse kan fylde meget, især når den ikke bliver talt om.

Terapien giver plads til hele følelsesregisteret. Du behøver ikke vælge side. Sammen skaber vi rum til at forstå og rumme dine reaktioner, så du kan være mere ærlig og fri i relationen til dine forældre.

I samtalerne arbejder vi med, hvordan du kan være tro mod dig selv – også når det er svært. Når gamle mønstre får lov at slippe, bliver der mere plads til nærvær, tydelighed og ro i relationen – eller til at skabe afstand, hvis det er det, du har brug for.

Du er velkommen, præcis som du er.

Måske har du svært ved at holde fri, fordi dårlig samvittighed og uro fylder. Måske udskyder du opgaver, men bebrejder dig selv bagefter. Eller du kæmper dig igennem læsningen, men føler dig aldrig rigtig god nok. Tanker som “hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?” eller “de andre klarer det jo” kan blive et fast bagtæppe i hverdagen.

I terapien arbejder vi med at forstå, hvad presset handler om, og hvordan du kan skabe mere ro og balance i studielivet.

Mange studerende oplever tvivl. Er det det rigtige studie? Hvad nu hvis jeg fortryder? Tvivlen kan være helt naturlig – men den kan også blive lammende, især hvis du stiller meget høje krav til dig selv. Måske føler du dig forkert, bagud eller i vildrede, og det bliver svært at træffe beslutninger.

I samtalerne skaber vi plads til at mærke efter og finde ud af, hvad der er vigtigt for dig – så du kan træffe valg ud fra dig selv, ikke frygt.

Selvom du er omgivet af andre, kan studielivet føles ensomt. Måske har du svært ved at finde dig til rette, føler dig udenfor i sociale sammenhænge eller savner nogen at dele tanker og tvivl med. Det kan forstærke følelsen af ikke at høre til.

Vi arbejder med, hvordan du kan få mere støtte, stå ved dig selv og skabe forbindelser, der føles meningsfulde.

Det handler ikke om at kunne det hele, men om at forstå, hvorfor det er svært – og hvad du har brug for, for at trives. Terapien kan hjælpe dig med at slippe selvkritik og finde mere overskud, motivation og mening i din studietid.

Du er velkommen – og vi starter der, hvor det fylder mest for dig.

Vi arbejder med at forstå, hvad der har bragt dig ud af balance, og hvordan du bedst kan finde tilbage til et sted med mere ro og overblik. I terapien kan du få hjælp til at genkende faresignaler, finde din indre grænse og genskabe forbindelsen til det, der er vigtigt for dig.

Vi arbejder med at forstå, hvordan din angst opstår, og hvordan du kan møde den på en ny måde. Gennem konkrete øvelser og samtale kan du få hjælp til at berolige kroppen, udfordre mønstre og genvinde friheden i din hverdag.

Vi skaber sammen et rum, hvor du trygt kan sætte ord på det, du mærker. Terapien hjælper dig med at forstå dine mønstre og finde vejen tilbage til kontakt, mening og styrke.

Det er helt okay. Du behøver ikke vide det på forhånd
– måske er det første skridt bare en kort telefonsamtale.

Du kan altid få en gratis og uforpligtende forsamtale med mig, hvor vi sammen mærker efter, om det føles rigtigt for dig.

Det vigtigste er ikke, om du har et klart mål – men at vi starter der, hvor du er.