Velkommen – her er der plads til dig

Mit navn er Anemarie Skakon, og jeg er autoriseret psykolog. Jeg hjælper mennesker, der ønsker forandring – uanset om du står midt i en krise, kæmper med tilbagevendende udfordringer eller bare mærker, at noget i livet kalder på opmærksomhed.

I mit arbejde tager jeg altid udgangspunkt i dét, du står med her og nu. Terapien skal give mening for dig – og mærkes relevant. Du får en engageret og kompetent sparringspartner, der møder dig med respekt, nærvær og faglighed.

Jeg tror på, at en tryg og tillidsfuld relation er grundlaget for udvikling. Derfor skaber jeg et rum, hvor du kan være ærlig og undersøgende – uden frygt for at blive dømt. Her er plads til hele dig.

Jeg har solid erfaring med både hverdagens svære følelser og mere komplekse psykiske udfordringer. Samtidig er ved at uddanne mig til Specialist i Psykoterapi, og jeg forpligter mig løbende til faglig udvikling og supervision.

Uanset om du ønsker at forstå dig selv bedre, få styrket dine relationer eller finde mere ro og retning i livet, er du velkommen i min praksis. Sammen arbejder vi omsorgsfuldt og målrettet mod det liv, du ønsker.

Book tid til en uforpligtende telefonisk forsamtale

Ved en telefonisk forsamtale kan du stille spørgsmål, høre mere om, hvordan jeg arbejder, og mærke efter, om det føles som et godt match.

Book tid til en uforpligtende telefonisk forsamtale

Ved en telefonisk forsamtale kan du stille spørgsmål, høre mere om, hvordan jeg arbejder, og mærke efter, om det føles som et godt match.

Book tid til en uforpligtende telefonisk forsamtale

Ved en telefonisk forsamtale kan du stille spørgsmål, høre mere om, hvordan jeg arbejder, og mærke efter, om det føles som et godt match.

Hvad siger andre om deres forløb hos Anemarie

Noget af det vigtigste, jeg har lært hos Anemarie, er at sætte ord på mine følelser – ikke kun overfor andre, men også inde i mig selv. Før gik jeg ofte rundt med en knude i maven uden helt at vide hvorfor. Samtalerne har hjulpet mig med at forstå, hvad der sker i mig, og det har givet mig mere ro og klarhed. Det føles som om, jeg kan være mere ærlig over for mig selv nu – og det gør det også lettere at være sammen med andre.

Mand, 32 år

Det var svært at række ud, fordi jeg tænkte, at jeg burde kunne klare det selv. Men det at tale om skuffelserne og frygten har faktisk givet mig ro.

Kvinde, 23 år

Jeg havde længe gået med følelsen af, at jeg bare skulle tage mig sammen. Hos Anemarie fandt jeg ud af, hvor hård jeg faktisk havde været ved mig selv. Hun hjalp mig med at opdage, hvordan jeg kunne begynde at være lidt mere omsorgsfuld – ikke kun over for andre, men også over for mig selv. Det var ikke bare samtaler; det var en proces, hvor jeg begyndte at bygge mig selv op igen.

Kvinde, 28 år

Jeg opsøgte Anemarie i forbindelse med et fertilitetsforløb, og det var en kæmpe lettelse at komme et sted, hvor jeg ikke skulle forklare, hvorfor det hele føltes så svært. Hun forstod det uden at jeg behøvede at sige så meget. Det var trygt, nænsomt og med plads til både tårer og håb. Samtalerne hjalp mig med at finde lidt mere ro i noget, der ellers føltes som et følelsesmæssigt kaos.

Kvinde, 35 år

Det siger andre om at arbejde med svære følelser forbundet med infertilitet

Noget af det, jeg har fået med fra samtalerne hos Anemarie, er en fornemmelse af, at mit liv ikke står helt stille – selvom jeg venter. Før føltes det som om, alt var sat på pause, indtil jeg blev gravid. Nu forstår jeg, at jeg godt må leve i mellemtiden. At jeg har værdi og et liv, selvom det, jeg længes efter, stadig ikke er kommet. Det har givet mig luft og et andet perspektiv på, hvordan jeg kan være til stede i mit liv.

Kvinde, 33 år

Hos Anemarie har jeg lært, at selv midt i fertilitetsbehandlingens usikkerhed kan jeg finde små øjeblikke af glæde og håb. Det handler ikke bare om at ‘kæmpe’, men om at tage vare på mig selv og tro på, at der er en vej frem – også selvom den er svær at se lige nu. Det giver mig styrke til at blive ved og mærke, at livet stadig kan være godt, selv når jeg venter.

Kvinde, 32 år

Det har betydet enormt meget for mig at få sat ord på, hvorfor ufrivillig barnløshed og gentagne tab føles så altopslugende. Anemarie har hjulpet mig med at forstå, at min smerte ikke er forkert – den giver mening, fordi det handler om tabet af noget, jeg drømmer så inderligt om. Det har gjort det lettere ikke at bebrejde mig selv og i stedet give plads til sorgen. Det er stadig svært, men jeg føler mig ikke lige så alene i det længere.

Kvinde, 37 år

Det siger andre om at arbejde med præstationspres i terapien

Det var som om jeg levede med konstant dårlig samvittighed. Jeg følte, at jeg aldrig gjorde nok – og hvis jeg gjorde det godt, så følte jeg, at det bare var held. I terapien opdagede jeg, hvor hårdt jeg pressede mig selv, og hvor det stammede fra. Nu øver jeg mig i at gøre tingene godt nok i stedet for perfekt – og det giver luft og ro.

Kvinde, 25 år

Jeg gik i stå midt i mit studie, fordi jeg tvivlede på alt. Var jeg god nok? Ville jeg overhovedet noget med det her? Samtalerne gav mig mulighed for at stoppe op og mærke efter. Det var vigtigt for mig at blive mødt uden forventninger – bare der, hvor jeg var. Det hjalp mig til at træffe nogle valg, som føltes rigtige for mig.

Kvinde, 30 år

Det siger andre om at arbejde med selvværd i terapien

Jeg har altid haft en meget kritisk stemme i mit hoved, som fortalte mig, at jeg ikke var god nok. Det påvirkede alt – min måde at være sammen med andre på, mine præstationer og mit humør. Ane Marie har hjulpet mig med at forstå, hvor den stemme kommer fra, og hvordan jeg kan begynde at tale mere venligt til mig selv. Det har gjort en kæmpe forskel. Jeg har stadig dårlige dage, men jeg vælter ikke så let længere.

Kvinde, 25 år

Det var først i terapien, jeg for alvor opdagede, hvor meget jeg forsøgte at bevise mit værd hele tiden. Vi har arbejdet med at finde ud af, hvorfor jeg føler mig forkert, og hvordan jeg kan skabe en anden tryghed i mig selv. Jeg siger ikke længere undskyld for min eksistens – og det føles som et stort skifte.

Mand, 32 år

Det siger andre om at arbejde med følelsen af at være bagud i livet

Det var hårdt at se mine venner få børn, købe hus og tage videre i livet, mens jeg selv følte, jeg stod stille. Jeg skammede mig over det og følte mig forkert. Anemarie hjalp mig med at se, at der ikke er én rigtig vej – og at det ikke er forkert at have brug for mere tid. Jeg føler mig mere tryg i mit eget tempo nu.

Kvinde, 25 år

Jeg følte mig alene og som om, jeg hele tiden sammenlignede mig med andres liv. Det føltes som om, jeg ikke kunne være tilfreds med mit eget. Terapien har hjulpet mig med at vende opmærksomheden hjem – til hvad der giver mening for mig – og til at slippe noget af presset om at skulle leve op til et bestemt billede.

Kvinde, 30 år

Det siger andre om at arbejde med relationer og grænsesætning

Jeg søgte hjælp, fordi jeg altid sagde ja til alt og alle. Det tærede på mig, og jeg blev mere og mere udmattet og vred – men uden at kunne sige fra. I terapien har jeg lært at forstå, hvorfor det føltes farligt at sætte grænser, og hvordan jeg kan gøre det uden at skamme mig. Det har gjort mig mere fri, og mine relationer er faktisk blevet tættere.

Kvinde, 25 år

Tidligere følte jeg altid, at jeg skulle tilpasse mig andres behov. Jeg var bange for at være besværlig eller blive afvist. Gennem samtalerne har jeg fået mere mod til at stå ved mig selv – og det har ændret måden, jeg er i mine venskaber og mit parforhold på

Kvinde, 30 år

Psykolog til unge med psykiske udfordringer

Er du ung og har det svært? Oplever du lavt selvværd, angst, stress eller tristhed ? Hos mig kan du få professionel støtte til at håndtere de psykiske udfordringer, der fylder i din hverdag.
Jeg tilbyder et trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen arbejder på at skabe mere ro, styrke og glæde i dit liv.

Hvad søger unge typisk hjælp til?

Mange unge og deres forældre søger psykologhjælp til:

  • Lavt selvværd hos unge – følelsen af ikke at være god nok eller hele tiden at sammenligne sig med andre.
  • Angst hos unge – fx social angst, præstationsangst eller generaliseret angst.
  • Depression hos unge – tristhed, manglende energi og håbløshed.
  • Stress og skolepres – fx eksamensangst, manglende motivation eller følelsen af ikke at slå til.

Det kan være svært at sætte ord på, præcis hvad der er galt – men følelsen af, at noget ikke føles rigtigt, er ofte nok til at starte et samtaleforløb.

Hvordan foregår et samtaleforløb hos psykolog?

Hos mig foregår samtalerne i et tempo og en form, der passer til dig. Vi arbejder både med at forstå de mønstre, du har i måden, du forholder dig til dig selv og dine følelser – og med konkrete redskaber, der kan hjælpe dig med fx at håndtere angst, negative tanker og stress i hverdagen. Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil arbejde med – det finder vi ud af sammen.

Psykologhjælp til sociale udfordringer og forventningspres

Mange unge oplever, at relationer til venner, familie eller kærester er svære – eller at de føler sig forkerte, utilstrækkelige eller stressede af omgivelsernes (og egne) forventninger. Samtalerne kan hjælpe dig med at forstå, hvad der påvirker dig, og hvordan du kan finde ro og stå stærkere i dig selv. Du får støtte til at finde dine egne værdier og træffe beslutninger, der giver mening for dig.

Søger du en psykolog til unge?

Hvis du leder efter en psykolog til unge i København , eller hvis du som forælder søger en psykolog til dit teenagebarn, er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg har stor erfaring med at hjælpe unge mellem 13 og 25 år, der kæmper med lavt selvværd, angst, stress og mistrivsel.

Graviditet og efterfødsel – når følelserne fylder mere, end du havde regnet med

Mange, der kontakter mig, står med en følelse af, at “det hele burde være godt” – og samtidig mærker de uro, tristhed, overvældelse eller måske ligefrem angst. Nogle er gravide og bekymrede for, hvordan de skal klare forældrerollen. Andre er lige blevet forældre og føler sig ikke som “den glade mor”, de havde forestillet sig, de ville være. Det kan føles forvirrende og skamfuldt – men du er ikke alene. Der er hjælp at få.

Når glæde og lettelse ikke fylder mest – og det gør dig i tvivl om dig selv

Det er helt almindeligt at opleve følelsesmæssige udsving i overgangen til forældreskab – også voldsomme af slagsen. Måske har du svært ved at sove, græder mere end normalt, eller føler dig konstant på vagt. Måske føler du dig langt væk fra din partner, dit barn – eller dig selv. Det kan være tegn på en efterfødselsdepression eller efterfødselsreaktion, og det kan føles skræmmende at tale højt om. I mit terapeutiske rum kan vi undersøge det trygt og nænsomt sammen – uden fordømmelse, men med nysgerrighed og omsorg.

Bekymringer under graviditet – når tankerne kører i ring

Selv en ønsket graviditet kan vække tvivl og uro. Mange oplever graviditetsangst, bekymringer om barnets helbred, fødslen, egen præstation som forælder – eller følelsesmæssige reaktioner, der virker ude af proportion. Det kan føles ensomt og overvældende. Jeg tilbyder samtaler, hvor du kan få støtte til at forstå og rumme dine reaktioner. Vi arbejder med det, der ligger bag bekymringerne, og finder en vej til større ro og forankring i dig selv.

At lande i rollen som mor – og finde sig selv på ny

Mange kvinder oplever, at moderskabet ryster deres identitet. Du kan stå med følelsen af at have mistet dig selv, savne dit gamle liv eller have svært ved at finde glæde i hverdagen – selvom du elsker dit barn. Måske kæmper du med skyldfølelse, skam eller følelsen af at være “forkert”. Samtalerne kan hjælpe dig med at få perspektiv, afklare dine behov og styrke forbindelsen til både dig selv og dit barn.

Søger du en psykolog i forbindelse med graviditet eller efterfødsel?

Uanset om du er gravid, nybagt forælder eller stadig venter på, at det lykkes – så kan følelserne fylde mere, end du havde forestillet dig. Måske mærker du bekymringer, tristhed, angst eller følelsen af at være overvældet. Måske genkender du dig selv i noget af det, du har læst her – eller måske er du bare i tvivl om, hvad der sker i dig.

Hos mig får du et trygt og roligt rum, hvor du kan dele det, der er svært – og få støtte til at forstå det. Samtalerne tager udgangspunkt i dig og dine oplevelser. Vi undersøger sammen, hvad dine reaktioner prøver at fortælle, og hvad du har brug for for at finde mere ro, nærvær og styrke i dig selv.

Efterfødselsdepression og efterfødselsreaktioner – når det ikke bare er “baby blues”

At blive mor er en stor omvæltning. For mange er det en tid fyldt med kærlighed, sårbarhed og overvældelse – men for nogle fylder tristhed, uro, angst eller tomhed mere end forventet.
Det kan føles forvirrende og skamfuldt – særligt hvis omgivelserne regner med, at du “burde være lykkelig”.

Måske har du hørt om efterfødselsdepression, eller måske tænker du bare: Der er noget i mig, der ikke føles rigtigt.
Nogle reaktioner passer ind i diagnosen depression, andre gør ikke – men føles stadig overvældende.
Fælles for dem er, at de er almindelige, naturlige – og at der er hjælp at få.

Er det normalt at føle sig trist, angst eller overvældet efter fødslen?

Ja, det er helt normalt at opleve følelsesmæssige udsving efter fødslen. Mange kvinder oplever det, der kaldes “baby blues” – en kortvarig periode med tristhed og grådlabilitet. Men hvis disse følelser varer ved i mere end to uger, kan det være tegn på en efterfødselsreaktion eller en fødselsdepression.

Er det normalt at føle sig trist, angst eller tom efter fødslen?

Ja. De fleste kvinder oplever følelsesmæssige udsving efter fødslen – det, man ofte kalder “baby blues”. Men når uroen, tristheden eller tomheden ikke slipper taget – eller vokser – kan det være tegn på en efterfødselsreaktion eller en efterfødselsdepression.

Det kan være svært at kende forskel på hvad der er normalt, og når de svære følelser fylder for meget – især når det hele er nyt, og man er udmattet. Men hvis du gennem længere tid oplever:

  • Svært ved at mærke glæde
  • Følelse af utilstrækkelighed eller håbløshed
  • Manglende lyst til kontakt med andre
  • At du trækker dig, græder uden at forstå hvorfor, eller bliver mere irritabel

…så kan det være tegn på en depression efter fødslen – eller på, at du er overbelastet følelsesmæssigt.
Du behøver ikke have en diagnose for at få støtte. Det vigtige er, hvordan du har det.

Hvordan ved jeg, om det er en efterfødselsdepression – eller bare træthed?

Typiske symptomer på en efterfødselsdepression kan være:

  • Nedtrykthed, tristhed, gråd eller følelsesløshed
  • Søvnbesvær, selv når barnet sover
  • Manglende energi og motivation
  • Skyldfølelse, selvkritik eller følelsen af at være en dårlig mor
  • Svært ved at knytte sig til barnet
  • Angst, uro eller panikfølelser

Hvis du oplever flere af disse symptomer dagligt i mere end to uger, kan det være en god idé at søge professionel hjælp.

Hvordan foregår behandlingen af en efterfødselsreaktion?

Når du kommer til samtale hos mig, starter vi med det, der fylder mest. Det er ikke meningen, at du skal have svarene på forhånd – det vigtigste er, at du ikke behøver stå alene med det, du oplever.

Mange kvinder, der rammes af en efterfødselsreaktion, kommer til at behandle sig selv hårdt. Måske mærker du en indre stemme, der siger, at du burde klare det bedre, være stærkere, tage dig sammen. Det er ofte ikke noget, vi vælger bevidst – men noget vi har lært tidligere i livet, som en måde at beskytte os selv på.

I samtalerne arbejder vi med at få øje på de mønstre, du måske er fanget i, og som spænder ben for at du kan møde dig selv med omsorg og forståelse. Det handler ikke om at finde fejl, men om at skabe kontakt til det i dig, der har brug for ro, støtte og plads.

Vi undersøger, hvad dine reaktioner prøver at fortælle, og hvad der kan hjælpe dig til at genfinde balancen – både i dig selv og i relationen til dit barn. Behandlingen foregår i dit tempo, og du vil ikke blive presset til at sige mere, end du er klar til. Det handler om at finde en vej, der giver mening for dig – og som du kan bære med dig videre.

Du er også velkommen til at tage din baby med til samtalerne. Der er plads til både dig og dit barn, og vi tager hensyn til de behov, der naturligt følger med i den første tid.

Kan fædre også opleve efterfødselsreaktioner?

Ja, det er vigtigt at være opmærksom på, at fædre også kan opleve efterfødselsreaktioner. Symptomerne kan være anderledes end hos mødre og kan inkludere irritabilitet, tilbagetrækning, søvnproblemer og følelsesmæssig afstand. Det er vigtigt, at begge forældre får den støtte, de har brug for i overgangen til forældreskabet.

Søger du en psykolog til efterfødselsreaktioner?

Hvis du genkender dig selv i noget af det, du har læst her, er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg tilbyder et trygt og fortroligt rum, hvor du kan dele dine tanker og følelser uden frygt for at blive dømt. Sammen kan vi arbejde på at forstå dine reaktioner og finde veje til at genoprette din trivsel og glæde i moderskabet.

Graviditetsrelateret angst og bekymringer – når tankerne tager over

At være gravid er en livsomvæltning. For mange er det forbundet med glæde, forventning og håb. Men det er også helt normalt at opleve bekymringer, uro og tvivl. Nogle oplever, at tankerne tager over – at bekymringerne bliver altopslugende og svære at styre. Hvis du genkender dig selv i det, er du ikke alene. Det er muligt at få støtte, så du kan finde mere ro i dig selv og i din graviditet.

Er det normalt at føle sig bekymret eller ængstelig under graviditeten?

Ja. Mange gravide oplever en øget sårbarhed og sensitivitet i løbet af graviditeten. Det er en stor omstilling – både fysisk, psykisk og følelsesmæssigt. Bekymringer kan handle om barnets trivsel, fødslen, din egen krop eller om du kan slå til som mor. For nogle fylder det i perioder, for andre er det nærmest konstant.
Når bekymringerne bliver ved, og du føler dig fanget i dem, kan det være tegn på graviditetsrelateret angst. Det er almindeligt – og det er muligt at få støtte.

Hvordan føles graviditetsangst – og hvordan ved jeg, om det er det, jeg har?

Graviditetsrelateret angst kan vise sig på forskellige måder. Du kan opleve:

  • Tankemylder og katastrofetanker
  • Svært ved at falde til ro eller sove
  • Kropslige spændinger, uro eller hjertebanken
  • En følelse af at “noget er galt” uden at kunne forklare det
  • Gentagne behov for kontrol eller beroligelse

Angsten kan komme i bølger – eller ligge som en konstant uro i baggrunden. Nogle fortæller, at de føler sig “uden for sig selv” eller har svært ved at mærke deres glæde. Måske skammer du dig over at have det sådan. Det behøver du ikke. Det giver mening, og du må godt have det, som du har det.

Hvad skyldes det – og hvorfor har jeg det sådan?

Angst i graviditeten kan opstå af mange grunde. For nogle hænger det sammen med tidligere oplevelser af tab, usikkerhed eller svigt. For andre vækkes gamle mønstre – måske en oplevelse af at skulle klare alting selv, eller en frygt for ikke at være god nok.

Samtidig sker der biologiske forandringer i hjernen under graviditeten, som har til formål at gøre dig mere opmærksom, intuitiv og følelsesmæssigt afstemt i forhold til dit kommende barn. Det betyder, at dit nervesystem bliver mere modtageligt – og for nogle også mere sårbart. Du kan opleve, at du mærker mere, tænker mere og reagerer stærkere end du plejer.

Det er vigtigt at vide, at det ikke er et udtryk for svaghed eller fortrydelse – men en helt naturlig følge af den store omstilling, du er midt i. Det er muligt at få støtte til at forstå og regulere dine reaktioner, så du ikke behøver gå vejen alene.

Hvad hvis jeg ikke kan knytte mig til mit barn, fordi jeg er så bekymret?

Mange gravide oplever skyld og skam, hvis de ikke mærker den umiddelbare kærlighed, de troede ville opstå. Men det at være optaget af bekymringer er i sig selv et udtryk for, at du vil dit barn det bedste. Når vi arbejder med at forstå og regulere dine følelser, bliver der ofte gradvist mere plads til nærvær, ro og kontakt.

I samtalerne arbejder vi også aktivt med relationen til barnet. Det kan være gennem at undersøge, hvad der står i vejen for tilknytningen, og hvordan du kan begynde at mærke mere forbindelse – i dit tempo og på dine præmisser.
Tilknytning er ikke noget, der skal ske på en bestemt måde eller inden for en bestemt tidsramme. Det kan vokse stille og roligt, og det er aldrig for sent.

Søger du en psykolog til angst og bekymringer under graviditeten?

I samtalerne hos mig arbejder vi med det, der fylder – i dit tempo og med respekt for, hvordan du har det.
Mange, der oplever graviditetsrelateret angst, har lært at holde fast, bide tænderne sammen og tage ansvar – ofte på bekostning af sig selv. Vi undersøger, hvor det mønster stammer fra, og hvordan du kan begynde at møde dig selv på en mere nænsom og støttende måde.

Det, du oplever, er ikke noget, du selv har valgt. Det er en naturlig reaktion i en sårbar tid. I samtalerne får du hjælp til at forstå dig selv, give slip på skyld og finde fodfæste i den virkelighed, du står i.

Du er også velkommen til at tage din baby med, hvis du fortsætter forløbet efter fødslen. Der er plads til jer begge.

Depression i graviditeten – når glæden udebliver

Graviditet forbindes ofte med glæde og forventning. Men for nogle kvinder føles det anderledes. Måske mærker du ikke den glæde, du havde forestillet dig – eller måske føles alting tungt, tomt eller meningsløst.
Det kan være svært at tale om, særligt når omgivelserne forventer, at du er lykkelig. Men du er ikke forkert. Og du er ikke alene. Depression i graviditeten er mere almindelig, end mange tror – og det er muligt at få hjælp.

Er det normalt at føle sig nedtrykt, selvom jeg er gravid?

Ja. Op mod hver tiende gravide oplever symptomer på depression under graviditeten. Det kan vise sig som:

  • Vedvarende tristhed eller lavt humør
  • Manglende glæde ved ting, der plejer at føles meningsfulde
  • Træthed, søvnproblemer og energimangel
  • Skyld eller følelsen af at være en byrde
  • Overvældende tanker eller behov for at trække sig fra andre

Hvis du oplever flere af disse symptomer over tid, er det vigtigt at vide, at det ikke er din skyld – og at du kan få støtte.

Hvordan ved jeg, om jeg har en depression og ikke bare er overvældet?

Det kan være svært at kende forskel – især fordi graviditeten i sig selv rummer mange følelsesmæssige udsving. Forskellen ligger ofte i, hvor længe det varer, og hvor gennemgribende det påvirker dig.
Hvis du over længere tid oplever, at du har svært ved at føle glæde, mister lysten til socialt samvær, føler dig utilstrækkelig eller har tanker om, at det hele er for meget – så kan det være tegn på en depression. Du behøver ikke selv vurdere det – det er netop det, vi kan finde ud af sammen i samtalerne.

Hvorfor får man depression i graviditeten – burde jeg ikke være glad?

Det er en misforståelse, at graviditet automatisk skaber glæde. Mange oplever i stedet, at gamle følelser vækkes: sorg, tab, usikkerhed eller lavt selvværd.
Du kan have tidligere erfaringer, der gør dig sårbar – eller mønstre, hvor du stiller høje krav til dig selv og har svært ved at række ud. Alt det kan aktiveres i en tid, hvor du er fysisk og følelsesmæssigt mere åben.

Derudover sker der ændringer i hjernen og hormonsystemet, som påvirker både stemningsleje og følelsesregulering. Det betyder, at du kan reagere stærkere – også uden nogen ydre “grund”. Det er vigtigt at forstå: det er ikke dig, der er forkert – det er en reaktion på noget virkeligt. Og det kan blive lettere, når du får støtte.

Mange kvinder fortæller også, at de ikke længere føler sig hjemme i deres krop. Graviditeten forandrer kroppen – både udvendigt og indvendigt – og det kan give en oplevelse af at miste kontrol, identitet eller kontakt til sig selv. Det kan være svært at spejle sig i sin krop, når den ikke længere føles som ens egen. Det er en reaktion, der kan være med til at forstærke tristhed eller tomhed – men det er ikke et tegn på, at der er noget galt med dig.
Det er noget, vi kan tale om og arbejde med i samtalerne, så du kan begynde at genfinde kontakten til dig selv – også i det, der er nyt og fremmed.

Skader det barnet, at jeg har det sådan?

Det er en helt naturlig bekymring – og mange holder deres følelser tilbage af frygt for at “påvirke barnet”.
Men det bedste, du kan gøre – både for dig og dit barn – er at tage hånd om det, du mærker. Du skal ikke skjule eller undertrykke dine følelser. Barnet har brug for en mor, der er støttet, ikke en der er perfekt.

I samtalerne kan vi tale om dine bekymringer, og om hvordan du passer på både dig selv og det lille liv, du bærer på – uden at skulle være noget, du ikke er.

Søger du en psykolog ved depression i graviditeten?

Hos mig møder du et rum, hvor du ikke skal være på en bestemt måde. Du må være stille, vred, ked af det – eller ikke helt kunne sætte ord på, hvad der sker.
Samtalerne hjælper dig med at forstå dine følelser og de mønstre, du måske har båret med dig længe. Vi undersøger, hvordan du kan få mere plads til det, du har brug for – og hvordan du kan begynde at møde dig selv med mindre pres og mere omsorg.

Det handler ikke om at finde løsninger hurtigt, men om at finde vej ind i dig selv – med støtte, nærvær og respekt.

Bearbejdning af fødselsoplevelser – når fødslen stadig fylder

Du har været igennem noget stort. Måske gik fødslen, som du havde håbet – men alligevel sidder du tilbage med en følelse af uro, skuffelse eller sorg. Måske skete der noget undervejs, der satte sig som et chok, en afmagt eller en følelse af at være blevet overladt til dig selv. Eller måske kan du ikke helt sætte ord på, hvad det var – du ved bare, at det stadig fylder.

Mange kvinder oplever, at fødslen sætter spor, som ikke forsvinder af sig selv. Og det kan være svært at tale om, særligt når omgivelserne forventer, at du bare skal være taknemmelig.
Men det er ikke forkert, at du har det, som du har det. Det er muligt at få støtte til at forstå og bearbejde din fødselsoplevelse – i dit tempo og på dine præmisser.

Er det normalt at fødslen stadig fylder?

Ja, det er helt normalt. En fødsel er ikke kun en fysisk begivenhed – det er også en følelsesmæssig oplevelse.
Hvis du føler dig trist, urolig, vred, skuffet eller tom, når du tænker på fødslen, er du ikke alene. Mange fortæller, at de genoplever episoder, føler sig frakoblede eller har svært ved at tale om det – også selvom alt “gik godt” udadtil.

Oplevelsen af at have mistet kontrol, ikke blive mødt, føle sig alene eller overvældet under fødslen kan sætte sig dybt – og det er helt legitimt at reagere på det.

Hvordan ved jeg, om jeg har brug for at bearbejde fødslen?

Hvis du oplever et eller flere af følgende, kan det være tegn på, at din fødselsoplevelse har sat spor:

  • Gentagne tanker eller billeder fra fødslen
  • Tristhed, vrede eller uro ved at tale om det
  • Undvigelse – fx ikke have lyst til at læse journal eller se billeder
  • Skyld, skam eller selvbebrejdelser
  • En følelse af at “ikke have været dig selv”

Du behøver ikke have været i livsfare eller oplevet et traume i klassisk forstand for at være påvirket. Det handler om, hvordan det føltes for dig.

Hvad kan en samtale gøre – det ændrer jo ikke det, der skete?

Det er rigtigt, at vi ikke kan ændre det, der skete – men vi kan ændre den måde, det lever videre i dig. Når vi sætter ord på oplevelsen, får du mulighed for at forstå og integrere det, der stadig sidder uforløst.
Mange oplever, at følelserne bliver mere tydelige – og samtidig mindre overvældende – når de får lov til at blive mødt.

Vi arbejder med at få øje på de betydninger, du måske har tillagt dig selv, og undersøger hvor de kommer fra. Det giver mulighed for at skabe afstand til selvkritik og i stedet give plads til omsorg og forståelse for det, du har været igennem.

Skader det min relation til barnet, at jeg stadig er påvirket?

Mange kvinder frygter, at deres følelser “smitter” barnet – eller at de burde være kommet videre for længst. Men det er aldrig for sent at bearbejde det, der stadig gør ondt. Tværtimod kan det styrke tilknytningen, når du begynder at møde dig selv med større ro og forståelse.

I samtalerne kan vi også arbejde med, hvordan du kan være nærværende med dit barn, samtidig med at du tager vare på det i dig, der stadig er sårbart.
Du skal ikke være perfekt for at være forbundet – du skal bare være der, hvor du er.

Søger du en psykolog til at bearbejde din fødselsoplevelse?

I samtalerne starter vi med det, der fylder mest – også hvis det er svært at sætte ord på. Du behøver ikke kunne huske alt i detaljer eller have et klart billede.
Vi arbejder nænsomt med det, der sidder i kroppen, i tankerne og i hjertet. Måske bærer du på forestillinger om, at du burde have gjort noget anderledes – eller måske føler du dig overset, glemt eller forrådt i situationen.

Sammen undersøger vi det, der stadig lever i dig, og giver det et sprog. Ikke for at dvæle, men for at give dig frihed til at leve videre – med dig selv og dit barn.
Du er også velkommen til at tage din baby med til samtalerne – vi tilpasser os jer begge.

Forebyg efterfødselsreaktion – når du tidligere har været ramt og er gravid igen

Hvis du tidligere har haft en efterfødselsreaktion, kan det at blive gravid igen vække en række blandede følelser. Måske glæder du dig til endnu et barn – men mærker samtidig en snigende frygt. Frygt for at det sker igen.
Du ved, hvordan det føltes. Du ved, hvor tungt og ensomt det kan være. Måske spørger du dig selv, om du kan klare det – og om der er noget, du kan gøre for at forebygge at blive ramt igen.

Det korte svar er: ja. Du kan godt støtte dig selv bedre denne gang. Og du behøver ikke gøre det alene.

Er jeg i risiko for at få en efterfødselsreaktion igen?

Ja – tidligere efterfødselsreaktioner øger risikoen for at blive ramt igen. Men det er ikke det samme som, at det sker. Mange kvinder, der tidligere har haft det svært, kommer godt igennem deres næste barselsperiode, særligt når de mærker deres egne signaler og får støtte i tide.

Det, at du allerede nu stopper op og mærker efter, er et vigtigt skridt. Det viser, at du tager dig selv alvorligt – og det i sig selv er en form for omsorg, der kan gøre en forskel.

Hvad kan jeg gøre for at forebygge, at det sker igen?

At forebygge handler ikke om at fjerne al sårbarhed – det handler om at forstå dig selv bedre, og om at skabe de rammer, du har brug for. Du kan fx:

  • Tale om din tidligere oplevelse i et trygt rum, hvor du ikke skal forklare dig eller forsvare noget
  • Lytte til dine egne signaler og grænser, også når de er små
  • Planlægge støtte – både praktisk og følelsesmæssigt
  • Give dig selv lov til pauser, restitution og næring
  • Starte et samtaleforløb under graviditeten, så du går ind i fødslen og barslen med mere forankring i dig selv

Målet er ikke at blive “klar til alting”, men at du føler dig støttet og set – også af dig selv.

Hvorfor ramte det mig sidst – og hvordan kan jeg gøre noget andet denne gang?

Når vi ser tilbage med omsorg i stedet for skyld, kan vi begynde at forstå os selv på en ny måde.
Måske havde du svært ved at sige fra, eller følte, at du ikke måtte fylde. Måske var du alene med for mange følelser – eller måske blev du ikke mødt, da du havde allermest brug for det. Den slags oplevelser efterlader indtryk, som kan sætte sig som frygt eller tvivl i en ny graviditet.

I samtalerne undersøger vi, hvad der skete sidst – og hvad det betød for dig. Ikke for at grave i fortiden, men for at give plads til det, du bærer på, og støtte dig i at gøre noget anderledes denne gang. Du må gerne møde dig selv med mildhed – også der, hvor det tidligere har gjort ondt.

Burde jeg ikke bare lægge det bag mig og se fremad?

Det er en almindelig tanke – og den udspringer ofte af et ønske om at komme videre. Men erfaringer, der har sat sig dybt, forsvinder sjældent bare, fordi vi ønsker det. Tværtimod kan det at give dem omsorg og opmærksomhed være netop dét, der skaber forandring.

Når du giver plads til det, du mærker – også det, du helst ville være fri for – begynder du at handle kærligt over for dig selv. Og dét kan skabe et helt andet udgangspunkt for at gå ind i både fødslen og det nye moderskab.

Søger du støtte til at tage vare på dig selv i denne graviditet?

Du må gerne tage dig af dig selv – allerede nu.
Det er ikke et tegn på svaghed, men på mod, at du mærker efter og lytter. Du ved allerede noget vigtigt: hvordan det kan føles, når det bliver for meget. Samtidig rummer du en længsel efter, at det bliver anderledes. Den længsel er værd at tage alvorligt.

I samtalerne møder du et sted, hvor du ikke skal præstere, forklare eller være på en bestemt måde. Vi starter med det, der fylder, og arbejder hen imod, at du kan forstå dig selv og møde dig selv med mere omsorg og tryghed. Det giver ro – og det gør en forskel.

Du er velkommen, uanset hvor du er i graviditeten. Du behøver ikke have det “slemt” for at række ud. Måske er det netop nu, du har mulighed for at tage et vigtigt skridt – ikke bare for barnet, men for dig.

Fædre og efterfødselsreaktioner – når det rammer dig at være blevet far

Mange tror, at det kun er mødre, der kan opleve psykiske reaktioner efter en fødsel – men det passer ikke. Som far kan du også blive ramt.
Måske mærker du dig selv som mere irritabel, træt eller fraværende, end du plejer. Måske er du blevet mere indadvendt, nedtrykt eller føler dig ude af stand til at finde glæde. Det kan komme snigende – og det kan føles skamfuldt at sige højt.
Men efterfødselsreaktioner hos mænd er langt mere almindelige, end mange tror.

Når du står med ansvar – men føler dig udenfor

Overgangen til at blive far kan være overvældende. Det er nyt, stort – og fyldt med forventninger. Måske har du svært ved at finde din plads i det hele, eller måske føler du dig usikker, utilstrækkelig eller på sidelinjen.
Det er ikke unormalt, at mænd oplever:

  • Lavt humør, irritabilitet eller tomhedsfølelse
  • Søvnproblemer og indre uro
  • Skyld, skam eller vrede – også uden at forstå hvorfor
  • En oplevelse af at “burde have det godt”, men ikke have det sådan

Disse symptomer kan være tegn på en mandlig efterfødselsreaktion, og det er vigtigt at vide, at det ikke er et svaghedstegn – men en naturlig reaktion på en livsomvæltende situation.

Du behøver ikke klare det alene

Hos mig er der plads til at være i tvivl, i krise – eller bare til at trække vejret og sætte ord på det, du ikke har sagt højt.
Samtalerne handler ikke om, hvordan du “burde” have det. De handler om, hvordan du har det.
Sammen kan vi undersøge:

  • Hvad der presser dig
  • Hvad du har mistet – og hvad du længes efter
  • Hvad du har brug for, for at få fodfæste igen

Du er ikke forkert, og du behøver ikke være perfekt. Du må godt mærke dig selv – også nu.

Søger du en psykolog som far efter fødslen?

Hvis du mærker, at noget er anderledes, og du har svært ved at finde tilbage til dig selv, er du meget velkommen.
Samtalerne foregår i et trygt og fordomsfrit rum, hvor vi starter med det, der fylder mest.
Du behøver ikke have styr på det hele – du skal bare være dig selv.

At finde sig selv i moderskabet – når du føler dig væk fra dig selv

At blive mor er en af de største forandringer, vi kan opleve. For mange er det både smukt og voldsomt – og det kan vække følelser, man ikke havde forventet. Måske føler du, at du har mistet dig selv. At din identitet er blevet opløst i amninger, skemalægning og ansvar. Måske savner du ro, frihed, nærhed – eller bare at føle dig som dig selv igen.

Hvis du har det sådan, er du ikke alene. Det er en helt naturlig reaktion på en livsomstilling, som går dybt – og du må gerne have det sådan.

Er det normalt at føle, at man har mistet sig selv efter at være blevet mor?

Ja. Mange kvinder oplever, at deres identitet forandrer sig – eller bliver sat på pause – når de træder ind i moderskabet. Den nye rolle som mor kan fylde det hele, og pludselig er der ikke længere plads til alt det, du tidligere identificerede dig med.
Det kan være svært at genkende sig selv i hverdagen, i kroppen, i tankerne. Du er stadig dig – men måske føles det, som om du er kommet langt væk fra den del af dig, der ikke handler om at tage dig af andre.

Hvordan ved jeg, om det bare er træthed – eller noget mere?

Det er naturligt at være træt og føle sig overvældet i den første tid som forælder. Men hvis følelsen af at være “væk fra dig selv” ikke slipper taget, og du oplever:

  • En vedvarende følelse af tomhed eller fravær
  • Tristhed, uro eller irritabilitet
  • Savn efter dit gamle liv – uden at kunne sige det højt
  • Skyld over ikke at være “glad nok”

…så kan det være tegn på, at du har brug for støtte til at finde dig selv i det nye. Ikke fordi noget er galt med dig – men fordi forandringen er stor, og det er helt normalt at vakle lidt.

Hvem er jeg nu – hvis jeg ikke føler mig som den, jeg var før?

Moderskabet kan få os til at stille helt nye spørgsmål: Hvem er jeg nu? Hvad har jeg lyst til? Hvad har jeg brug for – og tør jeg give mig selv det?
Når gamle identiteter og rytmer forsvinder, kan det efterlade et tomrum. Men det er også her, noget nyt kan begynde. I samtalerne kan vi undersøge, hvordan du kan begynde at mærke dig selv igen, finde dine grænser, behov og længsler – og finde din vej i den nye rolle, på dine egne præmisser.

Er det egoistisk at savne frihed, ro eller alene-tid som mor?

Nej – det er menneskeligt. Du er stadig dig, selvom du nu også er mor. Det betyder ikke, at du elsker dit barn mindre, hvis du savner plads til dig selv.
At række ud efter støtte og at mærke egne behov er ikke et svaghedstegn – det er et tegn på kontakt. I samtalerne kan vi tale om, hvordan du kan begynde at rumme både dig selv og dit moderskab, så det ikke bliver enten/eller – men et mere bæredygtigt både/og.

Søger du en psykolog til at finde dig selv igen som mor?

I samtalerne arbejder vi med det, der fylder – også når det er svært at sætte ord på.
Vi undersøger, hvad du har mistet, hvad du længes efter, og hvordan du kan finde tilbage til dig selv – uden at skulle vælge mellem dig og dit barn. Ofte viser det sig, at dét, der giver dig liv, også kommer dit barn til gode.

Samtalerne foregår i dit tempo og med respekt for, hvor du er. Du må gerne være i tvivl, i opbrud eller på vej. Du er også velkommen til at tage din baby med – der er plads til jer begge.

Vil du vide mere?

Læs videre her, hvis du er nysgerrig på de enkelte temaer:

Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om, hvad du har brug for. Vi starter med det, der fylder mest – og tager det derfra.

Vil du vide mere?

Læs videre her, hvis du er nysgerrig på de enkelte temaer:

Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om, hvad du har brug for. Vi starter med det, der fylder mest – og tager det derfra.

Fertilitetsbehandling og barnløshed – når drømmen om et barn fylder alt

At stå midt i fertilitetsbehandling – eller i sorgen over barnløshed – er for mange en af livets mest sårbare perioder. Det er en proces fyldt med håb, længsel, ventetid og ofte en smerte, som er svær at dele med andre.
Måske har du været i gang længe og mærker trætheden, frustrationen og tvivlen. Måske er du lige begyndt – men allerede overvældet. Uanset hvor du er i forløbet, er det helt normalt, at det psykiske og følelsesmæssige pres begynder at fylde mere og mere.

Det kan gøre en forskel at få støtte. Ikke til at tage beslutningerne for dig – men til at rumme og forstå det, du står i, så du ikke skal bære det hele alene.

Når det psykiske pres fylder mere end selve behandlingen

Fertilitet handler ikke kun om hormoner, blodprøver og statistikker. Det handler også om alt det, der sker indeni:

  • Håb og skuffelse – igen og igen
  • Følelsen af at være i venteposition
  • Sorg over det, der ikke blev
  • Skyld, vrede eller ensomhed
  • Og måske en voksende afstand til andre – og til dig selv

Det kan være svært at sætte ord på, og lige så svært at finde nogen, der forstår det indefra. I samtalerne kan du få plads til det, du ikke altid får sagt højt – og støtte til at navigere i det følelsesmæssige landskab, som fertilitetsforløb ofte rummer.

Der er ikke én rigtig måde at reagere på

Nogle reagerer med sorg, andre med kontrol eller følelsesløshed. Nogle trækker sig, andre bliver vrede. Alle reaktioner giver mening – og der er ikke noget, du “bør” føle.
Samtalerne handler ikke om at få dig til at reagere anderledes, men om at hjælpe dig med at forstå dig selv og møde det, du står i, med mindre pres og mere omsorg.

Til dig som partner i et fertilitetsforløb – når du står ved siden af, men midt i det hele

At være i fertilitetsbehandling er en følelsesmæssig rutsjebane – ikke kun for den, der bærer barnet, men også for dig som partner.
Måske forsøger du at være stærk, rummelig og støttende. Du lytter, holder om, tager over. Men måske mærker du også uro, magtesløshed, træthed eller tristhed. Måske står du med følelser, du ikke ved, hvor du skal gøre af – fordi “det jo ikke er dig, det handler om”.

Fertilitetsforløb påvirker jer begge – og du har også ret til at mærke, reagere og få støtte.

Når du ikke ved, hvordan du bedst støtter – og glemmer dig selv

Det er helt normalt som partner at stå med spørgsmål som:

  • “Hvordan støtter jeg hende bedst i fertilitetsbehandlingen?”
  • “Må jeg godt være ked af det, når det ikke er min krop, det handler om?”
  • “Hvad hvis jeg føler mig træt, vred eller opgivende – tør jeg sige det højt?”

Du står måske midt i et system, hvor fokus er på æg, hormoner og behandling – men meget lidt på jer som mennesker og som par. Og måske er du blevet den, der “holder sammen på det hele”, samtidig med at du selv bliver tyndslidt. Det kan skabe afstand mellem jer – og indeni dig selv.

Du er ikke alene – og du må også fylde

Hos mig er der plads til dig som partner – uanset om du er mand, kvinde eller ikke identificerer dig binært.
Samtalerne handler ikke om, hvordan du bør føle, men om det, du faktisk mærker. Det kan være:

  • Sorg over gentagne negative tests
  • Vrede over ikke at kunne gøre mere
  • Følelse af at være reduceret til støtteperson
  • Svært ved at tale om det – selv med hende eller ham, du elsker

Vi undersøger, hvordan du kan være til stede for den anden – uden at forsvinde fra dig selv.

Søger du støtte som partner i fertilitetsbehandling?

Du er velkommen – både hvis du har brug for at finde fodfæste selv, eller hvis I som par ønsker at navigere bedre sammen i forløbet.
Du behøver ikke vente, til det hele brænder på. Måske er det netop nu, du har brug for et rum, der også er dit.

Gentagne graviditetstab – når håbet brister igen og igen

At miste en graviditet er en sorg. At miste igen – og måske igen – kan være ubærligt. Det er en smerte, der ofte er usynlig for omgivelserne, men som sætter dybe spor både i kroppen og i det indre liv.
Måske føler du dig alene, forkert, tom, vred eller bange for at håbe igen. Måske er du i gang med et nyt forsøg – og bærer på en sorg, du ikke helt har fået rum til.

Du må gerne sørge. Også flere gange. Også hvis andre synes, du burde være videre.

Er det normalt, at jeg bliver ved med at tænke på det, der skete?

Hver gang du mister, mister du ikke bare en graviditet – du mister også håb, forestillinger og forbindelsen til noget, der var ved at blive til liv.
Du kan opleve:

  • At du genoplever det, der skete, igen og igen
  • At du føler dig afkoblet, overvældet eller følelsesløs
  • At du har svært ved at glæde dig på andres vegne
  • At du ikke helt kan finde vej tilbage til dig selv

Det er en naturlig reaktion på noget dybt menneskeligt. Det betyder, at det betød noget.

Hvordan kommer jeg videre – uden at glemme det, jeg har mistet?

Sorg handler ikke om at glemme. Det handler om at finde en måde at leve videre på, hvor sorgen godt må være med – men ikke fylder alt.
Samtalerne giver plads til at:

  • Sætte ord på tabet og det, det har betydet
  • Undersøge, hvordan du kan være med både håb og sorg
  • Mærke, at du ikke er forkert, selvom du stadig bliver ramt af det
  • Finde en måde at bære det, så du ikke bærer det alene

Hvordan taler jeg med andre om det, når de ikke forstår det?

Det er normalt at føle, at du ikke bliver mødt eller forstået – selv af mennesker, der gerne vil dig det godt. Måske siger de: “I det mindste blev du gravid”, eller: “Så prøv igen næste gang”. Men det hjælper ikke. Det gør bare sorgen mere ensom.

I samtalerne er der plads til at være dig. Vi kan arbejde med:

  • Hvordan du passer på dig selv i kontakten med andre
  • Hvordan du siger fra eller siger til, når du har brug for det
  • Hvordan du bevarer kontakten til dine egne følelser, selv når omgivelserne ikke forstår


Hvad hvis jeg bliver gravid igen – og bare er bange?

Det er helt almindeligt. Efter tab følger ofte angst, ambivalens og uro, selv hvis graviditeten lykkes. Du må gerne være bange. Og du må gerne få hjælp til at rumme det.

Samtalerne kan støtte dig i at:

  • Mærke din frygt, uden at den overtager alt
  • Bygge tillid til din krop og dig selv – lidt efter lidt
  • Finde ro nok til også at kunne være til stede i nuet, hvis det er det, du længes efter


Du må godt være i sorg – også hvis det er sket flere gange

Du behøver ikke være “kommet dig” for at få støtte. Du behøver ikke være i gang med et nyt forsøg.
Du må godt bare være dér, hvor det stadig gør ondt.

Samtalerne giver dig et rum til at give sorgen plads, uden at den skal pakkes væk. Du skal ikke forklare den, forsvare den eller gøre den pæn. Du må bare være her – som du er.

Når fertilitetsbehandlingen slider psykisk – og alt begynder at føles som en kamp

Fertilitet handler ikke kun om hormoner og prøver – det handler også om håb, ventetid, skuffelser og en dyb, ofte ordløs længsel.
Mange oplever, at det følelsesmæssige pres bliver større og større, jo længere forløbet trækker ud. Måske mærker du, at du bliver mere sårbar, vred, opgivende eller frakoblet. Måske føler du dig udmattet – som om du ikke længere kan genkende dig selv.

Hvis du har det sådan, er du ikke alene. Fertilitetsbehandling slider – både fysisk og psykisk. Og det er helt normalt, at det begynder at mærkes indeni.

Er det normalt, at fertilitetsbehandling påvirker mig så meget følelsesmæssigt?

Det er meget almindeligt at opleve følelsesmæssig overbelastning undervejs i et fertilitetsforløb – uanset hvor “langt” du er. Mange beskriver det som at være i en tilstand af konstant spænding, hvor man venter og håber, men også frygter og beskytter sig.
Når kroppen er i undtagelsestilstand længe, begynder det at kunne mærkes psykisk: du bliver mere følsom, får sværere ved at restituere og mister måske glæden i hverdagen.

Hvordan mærker jeg, at det psykiske pres er blevet for stort?

Du kan opleve:

  • Tankemylder og indre uro
  • Søvnproblemer og koncentrationsbesvær
  • Kort lunte eller tilbagetrækning fra sociale relationer
  • Skam, selvkritik eller følelsen af at være gået i stykker
  • At du “kun fungerer” og har svært ved at mærke dig selv

Måske føler du, at hele dit liv kredser om cyklusser, datoer og kontrol. Måske lever du i en tilstand af “pause” – hvor alt andet i livet føles som ventetid.

Det kan være en hjælp at sætte ord på det. Ikke for at finde hurtige løsninger, men for at skabe et sted, hvor du kan være med det, du mærker – uden at skulle skjule eller holde sammen på det hele.

Jeg føler mig anderledes – og isoleret. Er det normalt?

Det er meget almindeligt at føle sig ensom, når man er i fertilitetsbehandling. Du kan opleve, at det er svært at være sammen med andre – især dem, der får børn “uden besvær”. Måske trækker du dig, eller forsøger at virke “som om alt er fint”, selvom det slet ikke føles sådan indeni.

Når fertilitetsbehandling bliver langvarig, kan det også påvirke din identitet og dit selvbillede. Du kan begynde at føle dig reduceret til “en der prøver at blive gravid” – og miste kontakten til, hvem du ellers er.

Måske mærker du også jalousien

Måske bliver du trist eller vred, når dine venner bliver gravide – og bagefter skammer du dig over, at du ikke bare kunne glæde dig. Mange har det sådan. Det betyder ikke, at du er et dårligt menneske. Det betyder bare, at du har været i noget så længe, at du er blevet sårbar. Og det, du mærker, er ikke ondsindethed, men en smerte over noget, du savner og håber på.

Der er plads til det hele. Vi kan tale om det – uden at dømme noget af det fra.

Er det egoistisk at tage en pause – eller få hjælp midt i forløbet?

Det er ikke egoistisk. Det er omsorg. Du må gerne stoppe op og mærke dig selv midt i det hele. Fertilitetsbehandling handler om meget mere end det næste skridt. Det handler også om at du ikke mister dig selv undervejs.

Måske er du i tvivl. Måske er du bare træt. Måske mærker du, at noget i dig har brug for ro. Du behøver ikke have en plan – det vigtigste er, at du ikke længere skal gå alene med det.

I samtalerne starter vi lige der, hvor du er. Du skal ikke kunne overskue det hele. Du må bare gerne være her.

Søger du støtte, fordi fertilitetsbehandlingen slider?

Hos mig er der plads til det hele – både din sårbarhed, din længsel, din tvivl og din træthed.
Vi starter med det, der fylder, og arbejder med at give dine følelser og reaktioner plads og forståelse. Du behøver ikke skjule noget – og du skal ikke kunne overskue alting for at være velkommen.

Samtalerne kan hjælpe dig med at møde dig selv med mere mildhed og styrke din følelsesmæssige bæreevne.
Ikke for at gøre behandlingen nem – men for at du ikke mister dig selv i det hele.

Sorg og ufrivillig barnløshed – når livet ikke blev, som du havde håbet

Det at ønske sig et barn og ikke få det, er en sorg, der sjældent bliver mødt, som den burde. Der er ingen ritualer, ingen tydelige overgange, og ofte heller ingen ord fra omgivelserne.
Men indeni kan det føles, som om noget er gået i stykker. Som om der mangler en del af livet, som du troede ville være en selvfølge.

Du må godt være i sorg. Du må godt tage dig selv alvorligt, og du må gerne søge støtte.

Er det normalt at sørge – selvom jeg aldrig har fået et barn?

Det er en sorg, der fortjener lige så meget plads og omsorg som enhver anden. Du sørger ikke kun over det konkrete fravær, men over alt det, du havde forestillet dig.
Sorgen ved ufrivillig barnløshed er ofte langstrakt, stille og dyb – og netop derfor så svær at bære alene.

Måske har du levet i håbet længe. Måske har du været i fertilitetsbehandling, forsøgt igen og igen – eller måske er beslutningen om at stoppe stadig ny. Uanset hvordan du er nået hertil, er det normalt, at det gør ondt. Det betyder, at det betød noget.

Hvordan ved jeg, om jeg har brug for støtte – eller “bare” er ked af det?

Hvordan ved jeg, om jeg har brug for støtte – eller “bare” er ked af det?

Det ene udelukker ikke det andet. Men hvis du mærker, at sorgen bliver ved med at fylde, at du trækker dig fra andre, føler dig tom eller har svært ved at finde glæde i det, der før gav mening – så må du gerne få hjælp.

Mange oplever også en følelse af forvirring, ensomhed og identitetstab. Måske spørger du dig selv: Hvem er jeg, hvis jeg ikke bliver mor? Eller: Hvordan skaber jeg mening i mit liv nu?

Samtalerne handler ikke om at fjerne sorgen. De handler om at finde plads til den, og til dig.

Hvordan forholder jeg mig til andre – som har det, jeg har mistet?

Det er helt normalt, hvis det gør ondt at være tæt på andre, der er gravide eller har små børn. Du kan opleve jalousi, afstand, skam eller skyld – og det kan føles svært at være i kontakt, selv med dem, du holder af.

Du må gerne have det sådan. Det er en reaktion på noget, der har gjort dig sårbar.
I samtalerne kan vi finde måder, hvor du ikke behøver vælge mellem dig selv og dine relationer. Hvor der er plads til dine følelser – uden at de behøver styre alt.

Kan jeg finde fred med det – uden at give op?

At give slip på drømmen om et barn føles for mange som at give op. Men fred og opgivelse er ikke det samme.
Du må gerne sørge og stadig håbe på et meningsfuldt liv. Du må være i tvivl.

Samtalerne handler ikke om at lukke noget ned, men om at give sorgen plads – uden at den fylder det hele. Om at finde et sted i dig, hvor du mærker, at du stadig lever, længes og har værdi.

Søger du støtte i sorgen over ikke at få børn?

Du er ikke alene. Heller ikke selvom det nogle gange føles sådan.
Hos mig kan du tale om det, du ikke får sagt andre steder – fordi det er for tungt, for rodet eller for skamfuldt. Du skal ikke overbevise nogen om, at det er “nok til at være ked af”. Det er det.
Sorgen er din – og du må godt sørge.

Samtalerne støtter dig i at finde mening og retning i en ny virkelighed – ikke ved at ignorere det, du har mistet, men ved at anerkende det.
Du må gerne tage dig af dig selv, også når livet ikke blev, som du håbede.

Læs mere om de forskellige temaer:

Du er velkommen – også hvis du bare mærker, at det hele er lidt for meget lige nu, og ikke helt ved, hvor du skal begynde. Vi starter der, hvor du er.

Læs mere om de forskellige temaer:

Når fertilitetsbehandlingen slider psykisk

Sorg og ufrivillig barnløshed

Til dig som partner i fertilitetsforløb

Gentagne graviditetstab

Du er velkommen – også hvis du bare mærker, at det hele er lidt for meget lige nu, og ikke helt ved, hvor du skal begynde. Vi starter der, hvor du er.

Individuel terapi – opstartssamtale

Dobbeltsession:

Forløbet begynder ofte bedst med en dobbeltsession, da det giver god tid til, at du kan fortælle om det, du står i, og vi kan skabe et trygt udgangspunkt for samarbejdet. En dobbeltsession giver os ro til både at afdække relevante temaer og begynde den første afklarende indsats uden at skulle skynde os.

1 t 40 min. | 2400 kroner

Enkeltsession:

Det er helt i orden at starte med en enkeltsession. Du er altid velkommen til at tage tingene i dit eget tempo. Vi når måske ikke helt så meget første gang, men vi tager udgangspunkt i det, der fylder mest for dig lige nu, og planlægger det videre forløb sammen.

50 min. | 1400 kroner

Individuel terapi – opfølgende samtale

En opfølgende session varer 50 minutter og bygger videre på det, vi tidligere har talt om. Her arbejder vi med de temaer, du har med dig, og tilpasser forløbet løbende ud fra dine behov, mål og eventuelle forandringer siden sidst.

50 min. | 1200 kroner

Par- og familiesamtale

Dobbeltsession:

Par- og familiesamtaler bookes som udgangspunkt som dobbeltsessioner. Når flere personer deltager, er der behov for ekstra tid til, at alle kan komme til orde, og for at skabe en fælles forståelse af de udfordringer, der fylder. En dobbeltsession giver bedre rammer for at arbejde konstruktivt med relationen og sikre, at samtalen bliver meningsfuld for alle parter.

1 t 40 min. | 2800 kroner

Enkeltsession: 

Det er muligt at booke en enkeltsession til par- eller familiesamtale, men vær opmærksom på, at tiden ofte kan føles knap, når flere personer deltager. Vi vil fokusere på det mest presserende og skabe et overblik over situationen, men det kan være nødvendigt med yderligere samtaler for at arbejde mere i dybden.

50 min. | 1400 kroner

Cool kids / chilled (forløb)

Et Cool Kids / Chilled-forløb hos mig består af:

  • 10 individuelle sessioner med barnet eller den unge (og forældrene, hvor relevant)
  • Screening og forsamtale inden opstart
  • Undervisningsmateriale i form af arbejdsbog/hæfte

Forløbet tilpasses den enkelte familie og kan opstartes løbende – når det passer jer.

Læs mere om forløbet her

Priser

Screening | 700 kroner
Forsamtale – enkeltsession (50 min) | 1.400  kroner
Forsamtale – dobbelssession (1 t 40 min) | 2.800  kroner
Individuel session 
| 1200 kroner
Familiesession 
| 1400 kroner
Materiale / arbejdsbog
  | 160 kr pr. stk

Udarbejdelse af skriftlige erklæringer og andet skriftligt arbejde

Fx. udtalelser, statusattester, redegørelser, tests, el. lign.

Pr. påbegyndt time| 1200 kroner 

Afbud skal meldes senest 48 timer før den aftalte tid. Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves fuldt honorar.
Læs mere her

Ofte stillede spørgsmål

Psykologhjælp gennem din sundhedsforsikring

Mange klienter har i dag mulighed for at få dækket samtaler hos psykolog gennem deres sundhedsforsikring – enten via deres arbejdsplads eller som en privat tegnet forsikring. Hvis du har en sundhedsforsikring, er det meget muligt, at du kan bruge den til at få samtaler hos mig.

Det kræver typisk blot, at du kontakter dit forsikringsselskab og får en bevilling, der dækker et antal samtaler. Nogle selskaber dækker hele forløbet, andre dækker en række samtaler, som eventuelt kan forlænges efter behov. De fleste selskaber kræver ikke henvisning fra lægen, og du har som regel mulighed for selv at vælge en autoriseret psykolog – som mig – der opfylder selskabets krav.

Når du har fået en bevilling fra dit forsikringsselskab, sender du den til mig, og vi aftaler tid til første samtale. Det er forskelligt, om forsikringsselskabet betaler direkte til mig, eller om du selv betaler og får beløbet refunderet – dette fremgår af din bevilling, og du kan altid spørge dit selskab, hvordan det foregår i netop dit tilfælde.

Jeg samarbejder med en lang række selskaber. Er du i tvivl, om jeg kan tage imod din bevilling, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Har du spørgsmål til, hvordan du bruger din sundhedsforsikring til samtaleforløb hos mig, er du altid velkommen til at skrive eller ringe – jeg hjælper dig gerne med at finde ud af det.

Forløb gennem Tryg

Jeg er en del af TRYG Behandlerordning, hvilket betyder, at du som kunde i Tryg kan få dækket samtaler hos mig. Når du har fået en bevilling fra Tryg, vil du kunne booke tid direkte i min kalender gennem Trygs bookingsystem. Det gør det nemt og hurtigt at komme i gang. Kontakt Tryg for at høre, om din ordning dækker samtaler hos mig, og hvordan du booker din første tid.

Tilskud fra Sygeforsikring “danmark”

Som autoriseret psykolog tilbyder jeg tilskud til samtaler for dig, der er medlem af Sygeforsikring “danmark”. Jeg sørger for at indberette dine samtaler automatisk, så du ikke skal gøre andet end at holde øje med, at tilskuddet bliver udbetalt til din konto.

For at få tilskud kræver “danmark”, at samtalerne falder inden for en af de anerkendte henvisningsårsager – f.eks. angst, depression, sorg, belastningsreaktioner eller lignende. Du behøver dog ikke en lægehenvisning; det er tilstrækkeligt, at problemstillingen falder inden for rammerne.

Tilskuddet afhænger af din alder:

  • 18–25 år: 450 kr pr. samtale (gruppe 1, 2 eller 5)
  • 25 år og op: 300 kr pr. samtale (gruppe 1, 2 eller 5)
  • Under 18 år: ca. 300 kr pr. samtale (gruppe 1, 2 eller 5)

Du kan læse mere om betingelserne for tilskud og hvilke problemstillinger, der er omfattet, på  sygeforsikring.dk.

Jeg tager ikke imod henvisning fra egen læge

Jeg er autoriseret psykolog, men jeg har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring. Det betyder, at du ikke kan bruge en henvisning fra din praktiserende læge hos mig.

Hvis du har en henvisning og ønsker tilskud via den offentlige sygesikring, skal du finde en psykolog, der har ydernummer. Du kan finde en opdateret liste over psykologer med ydernummer på  www.sundhed.dk, hvor du også kan se, hvilke psykologer der aktuelt har åbent for nye klienter.

Alternativt kan du:

  • Bruge din sundhedsforsikring, hvis du har en (privat eller via arbejde)
  • Få tilskud via Sygeforsikring “danmark”, hvis du er aktivt medlem og opfylder betingelserne
  • Betale for forløbet som selvbetaler

Har du spørgsmål til dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte mig – jeg hjælper gerne med at afklare, hvad der kan lade sig gøre.

Hvordan starter et forløb hos dig?

Et forløb starter typisk med en indledende samtale, hvor vi taler om, hvad du gerne vil have hjælp til. Her får du også mulighed for at mærke, om jeg er den rette psykolog for dig. Du er altid velkommen til en gratis telefonisk forsamtale først.

Hvor mange samtaler skal jeg regne med?

Det er meget individuelt. Nogle kommer 3–5 gange, andre har glæde af et længere forløb. Vi evaluerer løbende og tilpasser forløbet efter dine behov.

Hvad kan jeg få hjælp til?

Du behøver ikke en diagnose for at gå til psykolog. Jeg hjælper bl.a. med angst, stress, lavt selvværd, relationelle problemer, sorg, livskriser og personlig udvikling. Udgangspunktet er, at du oplever noget er svært – så finder vi vej sammen.

Hvad sker der i en samtale?

Vi taler om dét, der fylder hos dig. Nogle gange arbejder vi med konkrete redskaber, men ofte er det refleksionen, relationen og din proces, der er i fokus. Samtalerne foregår i trygge og rolige rammer på min klinik.

Skal jeg forberede noget inden første samtale?

Nej, du skal blot møde op som dig selv. Du behøver ikke have “styr på det hele”. Hvis du har lyst, kan du overveje, hvad du håber at få ud af samtalerne – men det er helt okay at være i tvivl. Vi starter der, hvor du er.

Hvordan foregår betaling?

Sed ut perspiciatis unde omnis iste natus error sit voluptatem accusantium doloremque laudantium, totam rem aperiam, eaque ipsa quae ab illo inventore veritatis et quasi architecto beatae vitae dicta sunt explicabo. Nemo enim ipsam voluptatem quia voluptas sit aspernatur aut odit aut fugit, sed quia consequuntur magni dolores eos qui ratione voluptatem sequi nesciunt. Neque porro quisquam est, qui dolorem ipsum quia dolor sit amet, consectetur, adipisci velit, sed quia non numquam eius modi tempora incidunt ut labore et dolore magnam aliquam quaerat.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret?

Du kan læse min afbudspolitik her. Husk at melde afbud senest 24 timer før aftalen for at undgå betaling for den reserverede tid.

Kontakt mig her


Uanset om du overvejer et terapiforløb, har brug for en uforpligtende samtale eller blot vil høre mere, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Du kan udfylde formularen herunder, sende en e-mail til  kontakt@psykologanemarie.dk eller ringe på 42 22 46 43.

Mine træffetider er mandag til torsdag kl. 9–15. Hvis jeg ikke tager telefonen med det samme, er det fordi, jeg sidder i en samtale. Jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Her er plads til det, du kommer med.


Hvis du bliver forhindret i at møde op til en samtale hos mig, er det vigtigt, at du melder afbud senest 48 timer før den aftalte tid – også på weekend- og helligdage. På den måde har jeg mulighed for at tilbyde tiden til en anden.

psykologisk praksis

Psykolog Anemarie Skakon

Telefon: 42 22 46 43

Mail: kontakt@psykologanemarie.dk

Du kan udfylde formularen herunder, sende en e-mail til  CVR: 44821524

har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte mig enten via min kontaktformular ovenfor eller ved at booke en tid til en uforpligtende forsamtale her

CLIENT NAME

CLIENT NAME

CLIENT NAME

CLIENT NAME

Kurser og uddannelser

Her kan du læse om min 

Lovgivning ogetik
Om terapien

Når du starter i terapi, er det vigtigt, at du ved, hvad du går ind til – og at du føler dig tryg. Her kan du læse lidt om, hvordan jeg arbejder, hvad du kan forvente i samtalerne, og hvordan jeg tilpasser forløbet, så det passer til netop dig.

Et trygt rum – hvor vi starter der, hvor du er

Uanset om du kommer med en konkret problemstilling eller bare mærker, at noget er svært, tager vi udgangspunkt i dét, du har med. Vi starter dér, hvor du er – og finder sammen ud af, hvad der er vigtigt at tage fat i.

Samtalerne foregår i et tempo, hvor du kan følge med. Der er plads til både det, du har tænkt over længe, og det, der først viser sig undervejs.

At forstå sig selv – indefra

I begyndelsen arbejder vi ofte med at skabe ro og forståelse for det, der larmer indeni. Her bruger vi viden om hjernens opbygning og måden, den reagerer på under pres. Du får en forståelse for, hvordan nervesystemet fungerer, og hvorfor du reagerer, som du gør – og hvordan det ikke er et spørgsmål om viljestyrke eller fejl, men om hvordan hjernen forsøger at beskytte dig.

Når vi forstår vores reaktioner i et større perspektiv, bliver det lettere at være med dem – og tage sig af sig selv, også når det er svært.

Det handler om at finde en mere venlig og realistisk forståelse af dig selv – hvor du ikke skal fikse noget, men lytte til, hvad dine følelser prøver at fortælle.

At forstå det, du har med dig – og som måske spænder ben

Når du er klar, bevæger vi os ofte ind i det, der ligger bag dine reaktioner. Mange mennesker bærer på mønstre og beskyttelsesstrategier, som opstod tidligt i livet – og som dengang hjalp dig med at klare noget, der var svært. Måske ved at gøre dig dygtig, tilpasningsparat, vagtsom eller tilbageholdende.

Men det, der engang hjalp, er ikke altid hjælpsomt i dag. Nogle gange spænder det ben for kontakten til dine følelser, dine behov og dine grænser. Det kan gøre det svært at mærke dig selv klart – eller stå stærkt i relationer.

I samtalerne arbejder vi med nænsomt at undersøge dine mønstre og forsvarsmekanismer, og finde ud af, hvad de har beskyttet dig imod. Ikke for at dømme dem, men for at forstå dem – og for at du kan finde nye måder at være dig selv på, med mere plads og ro indeni.

Hvem terapien er for

Jeg tilbyder samtaleforløb til:

Unge voksne

Unge voksne i 20’erne og 30’erne, der oplever tvivl, selvkritik, angst eller udfordringer i relationer – og som ønsker større forståelse, selvværd og retning i livet.

Stress, angst og depression hos voksne

Voksne med stress, angst, depression eller selvkritik – eller som oplever svære livsovergange

Graviditet og efterfødsel

Forældre og kommende forældre i forbindelse med graviditet, fødsel og den første tid med barn – inkl. efterfødselsreaktioner og bekymringer for tilknytning

Infertilitet og barnløshed

Mennesker og par i fertilitetsbehandling eller livssituationer præget af ufrivillig barnløshed, sorg, tvivl og følelsen af at stå uden for.

Børn og unge i mistrivsel

Børn og unge med indre uro, lavt selvværd, angst eller belastninger – og forældre, der søger hjælp til at forstå og støtte deres barn bedre.

Et samarbejde med fokus på dig

Terapien er et samarbejde, hvor du er med til at forme forløbet. Jeg tjekker løbende ind med dig, så vi sammen sikrer, at du føler dig mødt og forstået – og at vi bevæger os i en retning, der giver mening for dig.

Det vigtigste er ikke, hvor du vil hen – men at vi starter der, hvor du er.

Terapi hos mig

Terapi behøver ikke starte med klare svar. Du er velkommen, også hvis du bare mærker, at noget i dig har brug for opmærksomhed.
Hos mig møder du en psykolog, der lægger vægt på nærvær, tryghed og ægte nysgerrighed. Vi undersøger det, der fylder – i et tempo, hvor du kan følge med.

Stress, angst og depression – når livet føles tungt, overvældende eller ude af kontrol

Mange mennesker søger psykolog, når noget i livet begynder at føles for meget. Du har måske svært ved at sove, trække vejret roligt, føle dig glad eller mærke dig selv. Det kan være, at du føler dig utilstrækkelig, urolig, trist eller presset – uden helt at kunne finde ud af hvorfor.

Hos mig er der plads til det, der fylder. Jeg hjælper dig med at forstå, hvad der sker i dig – og med at finde fodfæste igen. Samtalerne tager udgangspunkt i din situation og dit tempo.

Når livet presser – og du ikke kan finde ro

Mange søger hjælp til uro, tristhed, lavt selvværd og følelsen af ikke at slå til.

Måske mærker du en konstant indre uro. Måske vågner du midt om natten og kan ikke falde i søvn igen. Måske har du tankemylder, som ikke vil stoppe. Du kan have mistet glæden, være træt på en måde, der ikke går væk, eller føle dig overvældet, uden helt at forstå hvorfor.

Mange kæmper også med en oplevelse af ikke at være “god nok” – som forælder, som partner, på jobbet, socialt. Og mange spørger sig selv, om det er slemt nok til at opsøge en psykolog.

Hos mig skal du ikke være dårlig nok – du skal bare mærke, at noget er svært. Du er velkommen, præcis som du er.

Når du bliver ved med at presse dig selv

Om indre pres, præstation og ubalance i nervesystemet.

Mange, der kommer i terapi, beskriver et stærkt indre pres: De skal være dygtige, stærke, rolige, glade, tilpasningsparate. Du forsøger måske at holde sammen på det hele – men mærker ikke dig selv. Det bliver svært at sige fra, mærke behov, hvile, være nærværende eller sove ordentligt.

I samtalerne arbejder vi med at forstå, hvad der sker i kroppen og hjernen, når du er overbelastet. Du får indsigt i, hvordan nervesystemet forsøger at beskytte dig – og hvorfor dine reaktioner giver mening. Du får redskaber til at skabe mere ro og balance indeni.

Gamle mønstre – og vejen til at mærke dig selv

Om hvordan strategier fra tidligere spænder ben i voksenlivet.

Vi udvikler tidligt måder at klare os på i livet. Måske har du lært at være den stærke, den ansvarlige, den pæne, den stille, den glade, den hurtige. Mønstre som dengang hjalp dig – men som i dag spænder ben for kontakten til dine egne følelser og behov.

I terapien undersøger vi nænsomt, hvad du har med dig – og hvad det har beskyttet dig imod. Ikke for at dømme det, men for at forstå det. Når du ser dine mønstre med mere varme og indsigt, bliver det muligt at leve med større frihed og tydelighed i dig selv.

Hvordan vi arbejder – og hvordan vi begynder

Terapi i dit tempo – med plads til både konkrete redskaber og dybere forandring.

Der er ingen rigtig måde at gå i terapi på. Nogle har brug for at finde konkrete redskaber til hverdagens belastninger. Andre ønsker at forstå og forandre gamle mønstre i dybden. Terapien tilpasses dine behov og din livssituation.

Vi starter der, hvor du er – og finder sammen ud af, hvad du har brug for. Du skal ikke præstere noget. Du må gerne være i tvivl. Du må være ked af det, vred, tom eller håbefuld. Der er plads til hele dig.

Unge i mistrivsel – når livet bliver tungt, overvældende eller svært at forstå

Flere og flere unge oplever at kæmpe med noget indeni, som er svært at sætte ord på. Måske føler du dig forkert, utilstrækkelig, alene eller presset – eller du har svært ved at mærke dig selv og dine behov. Det kan være, du stiller høje krav til dig selv, føler dig urolig, har tankemylder eller føler dig trist uden at vide hvorfor.

Hos mig møder du en psykolog, der har stor erfaring med unge og som forstår, at ungdomsårene kan være fulde af overgange, spørgsmål og indre uro. Vi starter dér, hvor du er – og undersøger sammen, hvad der er på spil.

Når du mærker, at noget er galt – men ikke ved hvad

Mange unge kommer i terapi med:

  • Tankemylder, indre uro eller søvnproblemer
  • En følelse af ikke at være god nok, ikke at slå til eller ikke vide, hvem man er
  • Ensomhed, usikkerhed eller oplevelsen af ikke at passe ind
  • Et behov for hele tiden at præstere, gøre det rigtige eller tage ansvar

Måske kan du ikke helt sætte ord på det – og det er helt okay. Du behøver ikke vide, hvad det handler om, for at vi kan gå i gang.

Når du føler dig presset, tom eller svinger i humøret

Mange unge beskriver, at de skjuler deres følelser, spiller en rolle eller forsøger at være den stærke, mens de indeni føler sig usikre eller overvældede. Det kan føre til stress, angst, selvkritik eller følelsen af at stå alene med det hele.

I samtalerne undersøger vi, hvad der sker i dig – og hvorfor det giver mening, at du reagerer som du gør. Du får indsigt i, hvordan hjernen og kroppen hænger sammen, og hvordan du kan få mere ro og venlighed i måden, du er med dig selv på.

Når gamle mønstre spænder ben – og du længes efter at mærke dig selv

Ofte har vi tidligt lært måder at være i verden på, som dengang gav mening – men som i dag kan skygge for kontakten til vores følelser, behov og grænser. Det kan fx være at skulle være dygtig, undgå konflikter eller hele tiden tage hensyn til andre.

I terapien arbejder vi med at forstå de mønstre og reaktioner, du har med dig, og med at finde nye måder at være i livet på – med mere klarhed, selvværd og tryghed i dig selv.

Cool Kids og Chilled – angstbehandling for børn og unge

Jeg er certificeret behandler i Cool Kids og Chilled-programmerne, som er veldokumenterede angstbehandlingsforløb for børn og unge. Forløbene foregår i tæt samarbejde med forældre og hjælper med at:

  • Forstå og håndtere angst og bekymring
  • Lære nye strategier og færdigheder til at stå stærkere i hverdagen
  • Opbygge tryghed, mestring og en følelse af at kunne klare det svære

Forløbene tilpasses individuelt og kan foregå som en-til-en-samtaler eller som gruppeforløb, afhængigt af behov og alder.

Terapien foregår i dit tempo – med plads til tillid og tydelige rammer

Samtaler med unge foregår i et trygt rum, hvor du ikke skal præstere, men bare være dig. Forældre inddrages i det omfang, det giver mening – og hvis du er under 18 år, vil dine forældre som udgangspunkt blive inddraget i forløbet.

Det skyldes, at forældre har ansvar for dig og ret til indsigt i, hvordan det går – især hvis du er under 15 år, hvor samtykke fra forældre er et krav. Fra du er 15, kan du selv give samtykke, men dine forældre skal stadig informeres og inddrages i relevant omfang.

Vi laver altid klare og tydelige aftaler, så du som ung ved, hvad der deles – og hvad der ikke gør. Målet er, at du oplever, at terapien er dit sted, og at du kan være ærlig og undersøgende i fred.

Du kan læse mere her om hvordan forældreinvolvering foregår i samtaler med unge.

Hos mig møder du ikke et krav om at være anderledes – men et sted, hvor du kan forstå dig selv bedre og stå stærkere i dig selv. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl, om du har brug for hjælp – vi starter der, hvor du er.

Psykolog for unge voksne – når overgangen til voksenlivet føles svær

Overgangen fra ungdom til voksenliv er en periode, hvor mange oplever usikkerhed, pres og indre uro. Måske føler du, at du burde have mere styr på det hele – job, studier, kærlighed, dig selv – men indeni er du i tvivl. Det kan være, du kæmper med lavt selvværd, angst, grænsesætning eller følelser, der fylder mere, end du kan rumme alene.

Hos mig får du et trygt sted at lande og undersøge det, der er svært. Jeg har særlig erfaring med unge voksne og forstår, at denne livsfase kan være præget af store skift, løsrivelse og længslen efter at finde sig selv.

Når du føler dig utilstrækkelig, i tvivl eller bagud i livet

Mange unge voksne kommer i terapi med en indre stemme, der siger:

  • Jeg burde være glad – men jeg er det ikke
  • Alle andre har styr på det – jeg føler mig bagud
  • Jeg ved ikke, hvad jeg vil – og føler mig forkert
  • Jeg er bange for at vælge forkert – og sidder fast

Det kan også være, at du oplever, at dine venner er et helt andet sted i livet end dig. Måske bliver de gift, får børn eller køber bolig, mens du stadig er i gang med uddannelse, er single eller føler dig søgende. Det kan vække ensomhed, tvivl eller skam, som kan være svære at sætte ord på – og måske endnu sværere at dele.

Du er ikke alene. Det er normalt at opleve uro, sammenligninger og lavt selvværd i denne fase. Terapien kan hjælpe dig med at forstå, hvad der sker i dig – og skabe mere ro og klarhed i dine valg og relationer.

Når relationen til dine forældre stadig fylder – og gamle mønstre lever videre

Mange unge voksne oplever, at relationen til forældre stadig påvirker dem. Det kan handle om:

  • Svært ved at sætte grænser
  • Følelse af skyld eller ansvar
  • Behov for anerkendelse
  • Følelsen af aldrig at være helt god nok

Samtalerne giver plads til at undersøge de mønstre, du har med dig – og hvordan de former dine relationer i dag. Du får mulighed for at finde din egen stemme og skabe en sundere balance mellem loyalitet og selvstændighed.

Når selvkritik og angst spænder ben for at være dig selv

Måske oplever du:

  • Tankemylder og bekymringer, der ikke stopper
  • Angst for at fejle, skuffe eller blive afsløret
  • Indre kritik, der spænder ben for glæde, nærvær og udvikling

Vi arbejder med at forstå, hvorfor dine reaktioner giver mening – og hvordan du kan skabe mere varme, støtte og ro i din indre dialog. Du får indsigt i, hvordan hjernen og kroppen arbejder sammen – og redskaber til at finde ro i dig selv.

Hvordan vi arbejder – og hvordan du kommer i gang

Terapien tilpasses dig og dine behov. Vi starter med dét, der fylder nu, og arbejder os derfra hen mod det, der giver mening for dig.

Du skal ikke præstere noget. Du må gerne være i tvivl. Du må gerne komme bare for at finde ud af, hvad der egentlig sker i dig.

Hos mig er der plads til hele dig – også de sider, du har forsøgt at gemme væk. Samtalerne foregår i et roligt tempo og med respekt for dine grænser.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl, om terapi er noget for dig. Vi starter dér, hvor du er.

OM MIG

Psykolog til unge, voksne og forældre

Søger du en psykolog, der møder dig med nærvær, varme og respekt? Hos mig vil du blive mødt, præcis som du er. Det kan kræve mod at lukke et andet menneske ind i det, der føles allermest tungt og sårbart. Derfor lægger jeg stor vægt på, at du føler dig tryg i terapien og i relationen til mig.

Min tilgang er rolig, nysgerrig og lyttende. Vi starter der, hvor du er – og går i det tempo, der passer dig. Jeg tjekker løbende ind undervejs, så vi sammen kan sikre, at du føler dig mødt og forstået, og at forløbet bevæger sig i en retning, der giver mening for dig.

Min faglige baggrund og erfaring

Jeg er autoriseret psykolog og har i en årrække arbejdet som behandler i et kommunalt familiebehandlingstilbud, hvor jeg har haft individuelle forløb med børn, unge, voksne og familier. Her har jeg arbejdet med:

  • Tryg tilknytning og følelsesregulering
  • Forældre med misbrug eller psykiske vanskeligheder
  • Børn og unge med lavt selvværd, angst og selvkritik
  • Forældre til børn med funktionsnedsættelser
  • Familier ramt af kriser og belastninger
  • Nybagte forældre og spædbørn – med fokus på tilknytning og følelsesmæssige reaktioner efter fødslen

Jeg har særlig erfaring med behandling af graviditets- og efterfødselsreaktioner, både hos mødre og fædre, samt med forældre der mange år efter fødslen stadig mærker, at forældreskabet ikke er landet godt.

Jeg er certificeret i Cool Kids og Chilled og har tilbudt angstbehandling til børn og unge i både gruppe- og individuelle forløb.

Jeg er også uddannet studievejleder og har arbejdet med unge og studerende, der oplever:

  • Præstationspres
  • Tvivl og studierelaterede belastninger
  • Tristhed, ensomhed og lavt selvværd

Tidligere har jeg været engageret i Red Barnet Ungdom som lokalformand og projektleder og har arbejdet som frivillig rådgiver på Børns Vilkårs Børnetelefon.

Et særligt blik på unge og unge voksne

Jeg har en særlig interesse for terapi til unge og unge voksne, fordi det er en livsfase, hvor mange oplever:

  • At gamle mønstre og selvkritik begynder at fylde
  • At relationer og ansvar forandrer sig
  • At identitet, retning og tilhørsforhold er under opbygning

Det er ofte her, symptomer som angst, lavt selvværd og ensomhed viser sig – eller hvor man opdager, at man længes efter at finde sin egen vej.
Jeg tilbyder et trygt rum, hvor vi sammen undersøger både det, der fylder lige nu, og det, der måske har fulgt dig i mange år.

Du er hjerteligt velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere eller booke en tid.

At forstå det, du har med dig – og som måske spænder ben

Når du er klar, bevæger vi os ofte ind i det, der ligger bag dine reaktioner. Mange mennesker bærer på mønstre og beskyttelsesstrategier, som opstod tidligt i livet – og som dengang hjalp dig med at klare noget, der var svært. Måske ved at gøre dig dygtig, tilpasningsparat, vagtsom eller tilbageholdende.

Men det, der engang hjalp, er ikke altid hjælpsomt i dag. Nogle gange spænder det ben for kontakten til dine følelser, dine behov og dine grænser. Det kan gøre det svært at mærke dig selv klart – eller stå stærkt i relationer.

I samtalerne arbejder vi med nænsomt at undersøge dine mønstre og forsvarsmekanismer, og finde ud af, hvad de har beskyttet dig imod. Ikke for at dømme dem, men for at forstå dem – og for at du kan finde nye måder at være dig selv på, med mere plads og ro indeni.

Psykolog for unge voksne med lavt selvværd og indre kritik

Mange unge voksne kommer i terapi, fordi de har en grundfølelse af ikke at slå til. Måske kender du til at være venlig udadtil, men hård ved dig selv indeni. En indre stemme, der siger: “Du er ikke god nok”, “Du burde tage dig sammen”. Det kan føles som om, du skal bevise dit værd hele tiden – på studiet, i relationer, i dit udseende. Og alligevel sidder du måske tilbage med følelsen af, at det aldrig er helt nok.
Den form for selvkritik kan føles som et indre pres, der stjæler overskuddet og gør det svært at være i sig selv. Dit selvværd er med dig i alt, hvad du gør – og påvirker, hvordan du møder verden. I terapien arbejder vi med at forstå og forandre de mønstre, der holder dig tilbage, så du kan stå stærkere og mere trygt i dig selv.Måske kender du til at være venlig udadtil, men hård ved dig selv indeni. En indre stemme, der siger: “Du er ikke god nok”, “Du burde tage dig sammen”. Den form for selvkritik kan føles som et indre pres, der stjæler overskuddet og gør det svært at være i sig selv.

Når du tvivler på, om du er god nok

Selvværd handler ikke om at være perfekt, men om at måtte være her. Når du går rundt med en indre oplevelse af ikke at slå til, bliver verden et sted, hvor du hele tiden skal bevise dig. Måske føler du dig hurtigt til besvær, eller har svært ved at tage imod ros.

Vi arbejder med at forstå, hvor dine indre krav og forventninger kommer fra – og hvordan du kan begynde at forholde dig mere venligt til dig selv.

Når du sammenligner dig med andre

Det er svært at mærke sit eget værd, når man hele tiden sammenligner sig med andre. Mange beskriver, at det føles som om, alle andre er mere sikre, succesfulde eller afklarede. Det kan skabe følelsen af at være bagud eller udenfor.

Terapien giver plads til at vende blikket hjem: Hvad er vigtigt for dig? Hvem er du, når du ikke måler dig selv mod andre?

Terapien giver dig mulighed for at lande i dig selv

Vi arbejder i et tempo, der passer dig. Terapien giver plads til at forstå dine mønstre og gøre op med det hårde blik på dig selv. Du er velkommen, og vi starter der, hvor du er.

Psykolog for unge voksne med svære relationer og udfordringer med grænser

Relationer fylder meget i ungdoms- og voksenlivet. Det er i relationerne, vi bliver mødt og spejlet – og ofte også i relationerne, vi bliver usikre. Måske har du svært ved at mærke dine egne behov, eller føler dig ansvarlig for andres følelser. Måske kommer du let til at tilpasse dig, sige ja selvom du mener nej, eller være for meget i hovedet og for lidt i kroppen. Mange beskriver, at de kan føle sig forkerte, små eller overfølsomme i nære relationer – og samtidig har et stort ønske om at kunne være sig selv og føle sig tryg.

Når du mister dig selv i relationer

Måske kender du det med at komme hjem fra en samtale og føle dig drænet eller i tvivl om, du sagde eller gjorde det rigtige. Måske oplever du, at du først efterfølgende opdager, at dine grænser blev overtrådt. Eller at du hurtigt kommer til at tage ansvar for andres følelser og stemninger.

I terapien arbejder vi med at finde ind til dine egne behov og grænser – og undersøge, hvordan du kan mærke dem i situationen og stå ved dem uden skyld eller forklaring.

Når du er bange for konflikt eller afvisning

Mange unge voksne har lært, at det er vigtigere at være nem at være sammen med end at mærke og udtrykke sig selv. Måske har du oplevet, at det at sige fra bliver mødt med afvisning, vrede eller kulde. Det kan gøre det svært at stole på, at dine grænser er ok, og at du ikke er forkert, når du viser dem.

I samtalerne kan du få støtte til at øve dig i at være tydelig og tage plads, uden at du skal gøre dig hård eller lukket. Det handler ikke om at sige nej til alt, men om at kunne sige ja til dig selv.

Når du savner nærhed, men trækker dig

Nogle gange føles det trygge og nære også som det mest sårbare. Måske har du oplevet skuffelser, svigt eller uforudsigelighed i nære relationer, og mærker nu, at du har svært ved at lukke nogen helt ind. Eller at du hurtigt overtænker eller mister fodfæstet, når nogen kommer tæt på.

Vi undersøger sammen, hvor det kommer fra, og hvordan du kan begynde at mærke dig selv mere klart i nærheden af andre – uden at miste dig selv.

Terapien giver plads til at finde hjem i dine relationer

Når vi arbejder med relationelle mønstre i terapien, handler det ikke om at lave dig om – men om at få øje på, hvordan du er blevet formet, og hvordan du kan gøre dig mere fri. Du får mulighed for at mærke dine egne signaler tydeligere og forstå dig selv bedre, når du står i det svære.

Det giver ofte en øget tryghed og tydelighed i dine relationer – både til andre og til dig selv.

Psykolog for unge voksne med angst, tvivl og præstationspres

Mange unge voksne oplever, at kravene er høje – både udefra og indefra. Det kan føles som om, man skal være perfekt for at være god nok, og måske kender du til tankemylder, tvivl, selvkritik og uro. Det kan gøre det svært at være i nuet og at stole på sine egne valg.

Når angsten eller uroen fylder

Måske har du en konstant indre uro, svimmelhed, trykken for brystet eller ondt i maven. Måske går du med tanker som “Hvad hvis jeg fejler? Hvad hvis jeg ikke er god nok?” Angst kan komme til udtryk som overtænkning, undvigelse, søvnbesvær eller kropslige symptomer. Det er ikke unormalt, men det er hårdt at gå med alene.

Vi undersøger, hvad angsten er et udtryk for, og hvordan du kan få større ro, handlefrihed og forståelse for dig selv.

Når du tvivler på dine egne valg

Det er normalt at være i tvivl i overgange i livet – men når tvivlen bliver lammende, stresser den mere, end den hjælper. Måske har du svært ved at finde ud af, hvad du egentlig vil, fordi det er blevet vigtigere ikke at fejle end at mærke dig selv.

I terapien arbejder vi med, hvad der står i vejen for tillid til dig selv. Sammen kan vi finde frem til, hvordan du kan tage valg ud fra det, der faktisk betyder noget for dig.

Når du føler, at det aldrig er nok

Måske klarer du dig objektivt godt, men føler dig alligevel bagud. Måske har du svært ved at holde fri, slappe af eller give dig selv anerkendelse. Præstationspres kan være skjult bag effektivitet, ansvarsfølelse og smil – men føles som en grundfølelse af utilstrækkelighed.

Vi arbejder med at forstå, hvor det kommer fra, og hvordan du kan begynde at møde dig selv på en anden måde. Når du ikke længere skal bevise dit værd, bliver der mere plads til ro og lyst.

Terapien giver plads til at finde ro og retning

Når du arbejder med angst, tvivl og præstationspres, handler det ikke om at blive en anden, men om at komme hjem til dig selv. Vi undersøger, hvad der driver dig, og hvordan du kan begynde at leve i større overensstemmelse med dig selv.

Du er velkommen – og vi starter der, hvor du er.

Psykolog for unge voksne der står et andet sted i livet end deres venner

Det kan være sårende og ensomt at opleve, at ens eget liv ikke ligner andres. Måske føles det som om, alle omkring dig får børn, bliver gift, køber lejlighed, skifter job eller flytter sammen – mens du selv står et andet sted. Det kan være svært at spejle sig i vennegruppen, og tvivlen kan melde sig: “Er der noget galt med mig? Burde jeg også være videre nu?”

Når sammenligningerne får dig til at tvivle

Vi lever i en tid, hvor det er svært ikke at sammenligne sig. Sociale medier, familiesammenkomster og samtaler med venner kan føles som spejle på, hvad du “burde” have opnået. Det kan være svært at stå ved sit eget tempo og sine egne valg, når omgivelserne går i en anden retning.

I terapien arbejder vi med at finde hjem i dit eget liv, og gøre det tryggere at stå der, hvor du er – uden hele tiden at måle dig selv mod andre.

Når du føler dig udenfor

Måske har du en oplevelse af at følge med på afstand. Du glæder dig over dine venners nyheder, men bagefter føles det tomt eller som om du ikke rigtig hører til. Måske trækker du dig lidt, fordi det gør ondt at mærke forskellen. Det kan være en sørgelig og ensom følelse, som er svær at sætte ord på.

I samtalerne må der være plads til alt det, du ikke siger højt andre steder. Vi arbejder med, hvordan du kan rumme dine egne reaktioner og finde mening og ro i det liv, du lever.

Når du er i tvivl om dine valg

Det kan give anledning til stor tvivl, når man ikke gør det samme som sine venner. Er det fordi jeg ikke er klar? Har jeg valgt forkert? Bør jeg tage mig sammen? Måske har du truffet valg, du står ved – og alligevel gør forskellen ondt. Eller også føles det hele usikkert, og du savner klarhed.

I terapien er der plads til at stoppe op og undersøge, hvad der er vigtigt for dig. Ikke for at finde en rigtig vej, men for at blive mere tryg i din egen retning.

Terapien giver plads til at stå trygt i dit eget liv

Det handler ikke om at tvinge sig selv til at være tilfreds, men om at finde forståelse for, hvorfor det gør ondt, og hvordan du kan finde ro i dit eget tempo. I samtalerne må du være lige der, hvor du er – med alt det, det vækker.

Du er velkommen, og vi starter i det, der fylder mest for dig.

Psykolog for unge voksne med svære relationer til forældre

Mange unge voksne oplever, at relationen til deres forældre stadig fylder meget – også selvom de er flyttet hjemmefra eller for længst er blevet voksne. Måske har du et anstrengt forhold til en eller begge forældre, eller oplever du konflikter, kritik eller uforløste følelser, der bliver ved med at dukke op. Det kan vække blandede følelser – kærlighed, skyld, vrede og savn – og give en følelse af, at du ikke helt er fri til at leve dit eget liv.

Når du føler dig fanget i gamle mønstre

Måske har du svært ved at sige fra over for dine forældre – også selvom du gerne vil. Måske føler du dig stadig som barnet, der skal tage hensyn, dulme stemninger eller være den ansvarlige. Det kan give en følelse af indre uro, skyld eller skam, og samtidig kan det være svært at tale med andre om det.

I terapien undersøger vi, hvordan dine gamle mønstre er opstået, og hvordan du kan begynde at stå mere frit og trygt i dig selv i relationen.

Når du savner at blive mødt som den, du er

Mange unge voksne savner, at deres forældre ser dem som voksne og møder dem med respekt og ligeværd. Måske oplever du, at dine forældre kommer med kritik, råd du ikke har bedt om, eller sårer dig – uden at det bliver anerkendt. Det kan føles som at strække sig for meget i én retning uden at blive mødt i den anden.

Vi arbejder med, hvordan du kan mærke dine egne grænser og behov tydeligere – og finde måder at tage ansvar for dig selv, uden at skulle lave dine forældre om.

Når du føler dig delt mellem kærlighed og afstand

Det er normalt at have blandede følelser over for sine forældre – kærlighed, vrede, sorg, skyld, skuffelse. Måske savner du dem og holder af dem, men har også brug for afstand. Den indre splittelse kan fylde meget, især når den ikke bliver talt om.

Terapien giver plads til hele følelsesregisteret. Du behøver ikke vælge side. Sammen skaber vi rum til at forstå og rumme dine reaktioner, så du kan være mere ærlig og fri i relationen til dine forældre.

Terapien hjælper dig med at stå stærkere i dig selv

I samtalerne arbejder vi med, hvordan du kan være tro mod dig selv – også når det er svært. Når gamle mønstre får lov at slippe, bliver der mere plads til nærvær, tydelighed og ro i relationen – eller til at skabe afstand, hvis det er det, du har brug for.

Du er velkommen, præcis som du er.

Psykolog for studerende med studierelaterede udfordringer

Studietiden er ofte forbundet med store forventninger – både fra omgivelserne og fra dig selv. Du skal lære, præstere, være social og finde ud af, hvem du er. Det kan være overvældende, og mange studerende oplever en indre uro, tvivl, ensomhed eller pres, som kan være svær at tale om med andre.

Når studiet fylder for meget

Måske har du svært ved at holde fri, fordi dårlig samvittighed og uro fylder. Måske udskyder du opgaver, men bebrejder dig selv bagefter. Eller du kæmper dig igennem læsningen, men føler dig aldrig rigtig god nok. Tanker som “hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?” eller “de andre klarer det jo” kan blive et fast bagtæppe i hverdagen.

I terapien arbejder vi med at forstå, hvad presset handler om, og hvordan du kan skabe mere ro og balance i studielivet.

Når du tvivler på dit studie

Mange studerende oplever tvivl. Er det det rigtige studie? Hvad nu hvis jeg fortryder? Tvivlen kan være helt naturlig – men den kan også blive lammende, især hvis du stiller meget høje krav til dig selv. Måske føler du dig forkert, bagud eller i vildrede, og det bliver svært at træffe beslutninger.

I samtalerne skaber vi plads til at mærke efter og finde ud af, hvad der er vigtigt for dig – så du kan træffe valg ud fra dig selv, ikke frygt.

Når du føler dig alene i det

Selvom du er omgivet af andre, kan studielivet føles ensomt. Måske har du svært ved at finde dig til rette, føler dig udenfor i sociale sammenhænge eller savner nogen at dele tanker og tvivl med. Det kan forstærke følelsen af ikke at høre til.

Vi arbejder med, hvordan du kan få mere støtte, stå ved dig selv og skabe forbindelser, der føles meningsfulde.

Terapien giver plads til at finde ro og retning i dit studieliv

Det handler ikke om at kunne det hele, men om at forstå, hvorfor det er svært – og hvad du har brug for, for at trives. Terapien kan hjælpe dig med at slippe selvkritik og finde mere overskud, motivation og mening i din studietid.

Du er velkommen – og vi starter der, hvor det fylder mest for dig.

Når det hele koger over

Stress viser sig ofte som uro i kroppen, tankemylder, søvnproblemer og en følelse af ikke at kunne følge med. Måske mærker du, at du har mistet overblikket, føler dig konstant presset eller reagerer kraftigt på selv små ting. Mange beskriver en følelse af at være på hele tiden – og samtidig tænke, at man burde kunne klare det.

Terapien giver plads og overblik

Vi arbejder med at forstå, hvad der har bragt dig ud af balance, og hvordan du bedst kan finde tilbage til et sted med mere ro og overblik. I terapien kan du få hjælp til at genkende faresignaler, finde din indre grænse og genskabe forbindelsen til det, der er vigtigt for dig.

Når angsten styrer dine tanker og handlinger

Angst viser sig i mange former: generaliseret uro, panikanfald, social angst eller katastrofetanker. Du kan opleve hjertebanken, rysten, ondt i maven eller en konstant følelse af, at noget er galt. Mange beskriver, at de begynder at undgå ting i hverdagen og føler sig fanget i egne reaktioner.

Du får hjælp til at forstå og berolige systemet

Vi arbejder med at forstå, hvordan din angst opstår, og hvordan du kan møde den på en ny måde. Gennem konkrete øvelser og samtale kan du få hjælp til at berolige kroppen, udfordre mønstre og genvinde friheden i din hverdag.

Når hverdagen mister farverne

Depression er mere end tristhed. Det kan føles som om, du trækker dig fra verden, mister lyst og energi, og begynder at tvivle på dit eget værd. Mange beskriver det som en tomhed eller tyngde, der ikke går væk, selv når de sover, spiser eller gør deres bedste.

Terapi hjælper dig tilbage til dig selv

Vi skaber sammen et rum, hvor du trygt kan sætte ord på det, du mærker. Terapien hjælper dig med at forstå dine mønstre og finde vejen tilbage til kontakt, mening og styrke.

Unge voksne

Til dig som står midt i overgange, valg og indre forandringer – og som måske føler, at det hele fylder lidt for meget lige nu. Her finder du støtte, hvis du kæmper med lavt selvværd, relationer, tvivl, præstationspres, ensomhed eller følelsen af at stå et andet sted i livet end dine venner.

Selvværd og indre kritik

Når du tvivler på, om du er god nok – og kæmper med en hård indre stemme

Angst, tvivl og præstationspres

Når presset bliver for stort, og du føler, du skal kunne det hele – perfekt

Studieliv og studierelaterede udfordringer

Når studiet fylder for meget, og tvivl, ensomhed eller selvkritik tager over

Relationer og grænsesætning

Når det er svært at være dig selv i dine relationer – og sige fra uden skyld

Når relationen til dine forældre fylder

Når gamle mønstre gør det svært at være fri – eller blive mødt som voksen

At stå et andet sted i livet end dine venner

Når du føler dig bagud eller udenfor – og har brug for ro i dit eget tempo

Et samarbejde med fokus på dig

Terapien er et samarbejde, hvor du er med til at forme forløbet. Jeg tjekker løbende ind med dig, så vi sammen sikrer, at du føler dig mødt og forstået – og at vi bevæger os i en retning, der giver mening for dig.

Det vigtigste er ikke, hvor du vil hen – men at vi starter der, hvor du er.

Er du i tvivl om terapi er noget for dig?

Du er altid velkommen til at række ud. Du behøver ikke have et klart mål eller en færdig forklaring – vi starter bare dér, hvor du er.
Send mig en besked eller ring, hvis du vil høre mere om, hvordan et forløb kan se ud hos mig.

Er du i tvivl om terapi er noget for dig?

Det er helt okay. Du behøver ikke vide det på forhånd
– måske er det første skridt bare en kort telefonsamtale.

Du kan altid få en gratis og uforpligtende forsamtale med mig, hvor vi sammen mærker efter, om det føles rigtigt for dig.

Det vigtigste er ikke, om du har et klart mål – men at vi starter der, hvor du er.

Er du i tvivl om terapi er noget for dig?

Det er helt okay. Du behøver ikke vide det på forhånd
– måske er det første skridt bare en kort telefonsamtale.

Du kan altid få en gratis og uforpligtende forsamtale med mig, hvor vi sammen mærker efter, om det føles rigtigt for dig.

Det vigtigste er ikke, om du har et klart mål – men at vi starter der, hvor du er.

Er du i tvivl om terapi er noget for dig?

Det er helt okay. Du behøver ikke vide det på forhånd
– måske er det første skridt bare en kort telefonsamtale.

Du kan altid få en gratis og uforpligtende forsamtale med mig, hvor vi sammen mærker efter, om det føles rigtigt for dig.

Det vigtigste er ikke, om du har et klart mål – men at vi starter der, hvor du er.

Et lille kig ind hos mig
Her får du et glimt af klinikken – huset udefra, venteværelset og behandlingsrummet. Måske kan du allerede begynde at fornemme stemningen og mærke, om det kunne være et rart sted for dig at lande.

Er du i tvivl om terapi er noget for dig?

Det er helt okay. Du behøver ikke vide det på forhånd
– måske er det første skridt bare en kort telefonsamtale.

Du kan altid få en gratis og uforpligtende forsamtale med mig, hvor vi sammen mærker efter, om det føles rigtigt for dig.

Det vigtigste er ikke, om du har et klart mål – men at vi starter der, hvor du er.

Kontakt mig på telefon 42 22 46 43, igennem kontaktformularen nedenfor eller ved at booke en tid til en uforpligtende samtale her:

Et lille kig ind hos mig
Her får du et glimt af klinikken – huset udefra, venteværelset og behandlingsrummet. Måske kan du allerede begynde at fornemme stemningen og mærke, om det kunne være et rart sted for dig at lande.

Velkommen i min klinik

Klinikken ligger i et roligt baghus centralt på Frederiksberg

Lorem ipsum dolor

bla

Lorem ipsum dolor

Venteværelse

Lorem ipsum dolor

bla